Thurø Kirke

Thurø Kirke

Kirken er rejst af Ellen Marsvin i 1639. I 1620 lavede hun med Christian d. fjerde mageskifte, som betød, at hun kom til at eje Thurø og Tåsinge. Der siges at have ligget et gammelt kapel ved drejsodde. Ellen Marsvin syntes, det var et gammelt, forfaldent kapel, og hun lod det nedrive. Det siges, at hun fik onde drømme om natten, som hun mente skyldtes, at hun havde revet kapellet ned. Hun bestemte sig derfor at bygge en kirke. Kirken har hun lagt på et af øens højeste punkter. Kirken fik navnet Trefoldighedskirken efter Christian d. fjerdes skib Trefoldigheden. Den er rejst i to meters højde af utilhugne kvadre, resten er munkesten. Koret er føjet til i 1905 og kor-buen malet af maleren Møller-Jensen. Tårnet fik sit kobbertag i 1940, hvilket blev skænket af direktør Niels Andersen, D. E. C i Odense. På den flotte kirkegård er gravstederne for de tre kendte forfattere Karin Michaëlis, Tom Kristensen og Valdemar Rørdam samt maleren Niels Hansen, hvis man skulle have lyst at besøge disse.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
qr code