Fåborg Kirke

Altergangen

Altergangen

Når man kommer ind i Helligåndskirken oplever man straks en meget fin harmoni i det lange, lyse og smukke kirkerum. De høje vinduer giver kirken, som det hedder i en meget gammel beskrivelse, »et lyst og fagert udseende«.

Helligåndskirken er, i forhold til byens størrelse, et storslået bygningsværk: 46 m lang, 19 m bred i skibet og 8 m bred i koret, og vestgavlen er godt 20 m høj. Selvom kirken er bygget i den sengotiske stilperiode er det ikke det himmelstræbende, spinkle og elegante, som ellers er så karakteristisk for den tids arkitektur, der præger kirken. Der er tværtimod en soliditet, kraft og djærvhed over Helligåndskirken, som (alder godt i tråd med den by, natur og befolkning, som den ligger iblandt og tjener.

Både kirkens slob og kor var oprindelig disponeret for hvælvinger, men de bleu ikke alle bygget. Odenses biskob Jacob Madsen, som i den nye lutherske ånd var meget aktiv med visitatser skriver i 1588, at midtskibet kun havde een hvælving. Da loftet senere var ved at styrte sammen gennemgik kirken en større istandsættelse i 1680. Jacob Madsen noterer også at kirkeskibets østgavl allerede i 1588 havde tagrytter. Det nuværende renæssancelignende rytterspir bærer årstallet 1794.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Fåborg Kirke

Altergangen

Altergangen
 
Når man kommer ind i Helligåndskirken oplever man straks en meget fin harmoni i det lange, lyse og smukke kirkerum. De høje vinduer giver kirken, som det hedder i en meget gammel beskrivelse, »et lyst og fagert udseende«.

Helligåndskirken er, i forhold til byens størrelse, et storslået bygningsværk: 46 m lang, 19 m bred i skibet og 8 m bred i koret, og vestgavlen er godt 20 m høj. Selvom kirken er bygget i den sengotiske stilperiode er det ikke det himmelstræbende, spinkle og elegante, som ellers er så karakteristisk for den tids arkitektur, der præger kirken. Der er tværtimod en soliditet, kraft og djærvhed over Helligåndskirken, som (alder godt i tråd med den by, natur og befolkning, som den ligger iblandt og tjener.

Både kirkens slob og kor var oprindelig disponeret for hvælvinger, men de bleu ikke alle bygget. Odenses biskob Jacob Madsen, som i den nye lutherske ånd var meget aktiv med visitatser skriver i 1588, at midtskibet kun havde een hvælving. Da loftet senere var ved at styrte sammen gennemgik kirken en større istandsættelse i 1680. Jacob Madsen noterer også at kirkeskibets østgavl allerede i 1588 havde tagrytter. Det nuværende renæssancelignende rytterspir bærer årstallet 1794.
 

qr code