Egense Kirke

Døbefont

Døbefont

Døbefonten står til venstre lige før korbuen(triumfbuen). Den er af grovkornet, grå granit med røde og sorte korn. Formen er middelalderlig, og anslås til at stamme fra omkring 1150-1200, måske fra kirkens bygning.
Kummen er udsmykket med udhuggede kors og bladranker. Foden med kors og liljer, og på hjørnerne af den firkantede fod er der udhugget mandshoveder,-° måske et symbol for de fire evangelister. I 1903 opdagede museumsassistent M.Mackeprang, at der på halsen mellem fod og kumme var en runeindskrift. Det viste sig at være tre latinske ord, hugget ind med runer:
ASTRET ; IKKREI ; FILUS.

Dette tydede man som Astret, Ikkrei søn, idet man tog Ikkrei for et navn, på giveren eller stenhuggermesteren. Andet sted er det tydet: "Astred EgdessØn" (gjorde fonten). Selve fonten er 92 cm høj, udvendig diameter er 76 cm (1 alen), og indvendig 55 cm. Runerne er 11-12 cm høje.-

Dåbsfadet er af messing og et af de såkaldte Nurnbergerfade. På randen er der et gentaget motiv med en springende hjort og hund, og i bunden af fadet er der et ophøjet motiv som et våbenskjold, og uden om dette står på plattysk:

"Gott seid mit uns." (Gud er med os.) Fadet er imidlertid ikke særlig egnet til sit brug, da bunden er hvælvet opad på midten, og der er nu anbragt et enkelt messingfad over det gamle.
Langs kanten af dette står: "I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." Ordene er adskilte med symbolerne for Faderen, Sønnen og Helligånden.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
qr code