Egense Kirke

Alteret

Alteret

Altertavlen er givet 1617 af Johan Ruds til Vidtofte og Anne Hardenberg. På kalken står med munkebogstaver: BALTASAR - CASPER -MELCHIOR.

Altertavlen står helt tilbage mod den østre korvæg. Den er skænket af Johan Rud til Vedtofte og Anne Hardenberg i 1617. I topfeltet, der er formet som en græsk tempelgavl, findes et maleri af Kristus på korset med Maria og Marie Magdalene stående på hver sin side af korset. Ved begge sider af feltet er der et våbenskjold, flankeret af engle med basun og lanse. Topfeltet bæres af en baldakin med fire slanke søjler, og under baldakin-himmelen er der et maleri af Kristus med tornekrone på hovedet og et bambusrør som scepter i hånden, stående bundet på hænderne mellem romerske soldater på vej til Golgatha. Mellem de to malerier står med gyldne bogstaver:
"Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synder."

(Det er sandsynligt, at nadverbilledet nederst i kirken har været det oprindelige alterbillede.) Bemærk, at kirkens billeder følger påsken fra Skærtorsdag til Påskedagens opstandelse. Der mangler kun Palmesøndags "Jesu indtog i Jerusalem". På en f1Øj af tavlen til højre for baldakinen står: "Hvo som hører mit ord og tror den, som mig udsendte, han haver det evige liv og kommer ikke til dommen, men han er trængt igennem fra døden til livet."
(Jobs. 5, 24) Til venstre står:

"Så sandeligen, som jeg lever, sejrer den Herre Kristus. Jeg haver ingen velbehagelighed til den ugudeliges Kød, men at den ugudelige omvender sig fra sit væsen og lever." (Ez. 33,11.) Fodstykket af altertavlen er delt i små firkantede felter med udskåret juvelbort. I et af disse felter på tavlens venstre side står giverens initialer:
"A.H. sal. I.R.s anno MDCXVII" og på højre side står:
"O.R.L. MDCCCLXVII"

(De første er formentlig Hardenberg salig Rønnows 1617, og det andet: Otto Rosenørn Lehn, 1867).

Alterbordet er nyt, udført efter tegning fra National museet,.så det trods sin nyere stil svarer til altertavlen og kirkens Øvrige inventar. De store alterlysestager af malm er skænket af Erik Hardenberg og Anne Rønnow, og bærer deres forbogstaver og våben, indridsede over et "IHS" (Treenighed). Der står en syvarmet lysestage af messing midt på alteret, og desuden en noget lignende syvarmet stage på hver sin side af altertavlen. De sidste to skal være skænket til kirken i 1951, og er tænkt til begravelser. (De tændes nu ved bryllup,mod betaling af lys, samt på de store helligdage i kirkeåret.) Der er nu særkalke i kirken. Den store alterkalk er måske den samme, som H.de Hoffmann nævner 1776. Den har i hvert fald nogle bogstaver indgraverede, men de er slyngede ind i hinanden og vanskelige at tyde. Ellers kun udsmykket med et enkelt kors på selve skålen og en smal bort på den tungede fod. Desuden er der på foden et forgyldt våbenmærke. Passer årstallet 1776, kan det være Poul Abraham lensbaron Lehn, eller en gave til ham og kirken.

I Egense præstens forvaring er et hjemmeberettelsessæt til nadver i hjemmet, sygehus m.v. Kalken bærer årstallet 1741 og et våbenmærke magen til det fornævnte. Disken er sikkert af samme alder, men oblatæsken nok af nyere dato. Alt er af rent sølv. Det meget gamle etui er drejet i træ, betrukket med sort skind, og er netop til advent 1992 blevet restaureret af Egense trædrejers enke, Lise Christensen, Egense. Våbenmærket må være Baron Lehns,- muligt Johan Lehn.

Knæfaldet som nævnt restaureret i 1951 af Mindedal med ny opmuret sokkel af røde sten o~ med læderbetrukne hynder. Rækværket er af smedejern med Kristus initialer og korstegn som udsmykning og håndliste og bakke til særkalkene af egetræ. På Østsiden af den venstre nille i korbuen er en eaetræsdØr til et smalt "skab".

Crypt under koret. Fra gamle optegnelser vidste man, at der var en krypt under koret, men indgangen var nu muret til og glemt. I forbindelse med arbejdet i 1951 er det oplyst, at pastor Matthesen gravede ned i korets nordside, fordi gulvet der var sunket en del. Man stødte på den murede væg til krypten, som man derved fik adgang til. Krypten var tom, idet de før nævnte ejere af Hvidkilde, der har været begravet der, enten er flyttet til Sørup kirke eller nu begravet ude på Egense kirkegård.Ligstenene står nu i vort våbenhus. Den oprindelige nedgang med trappe blev fundet ud for kirkens midtergang. Den blev renset for byggeaffald op til midtergangen. Da alt var målt op, beskrevet og mærket af, blev der igen lukket for den gamle krypt. Der findes et ganske lille vindue med gitter op til kirkegården i soklen mod syd.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Egense Kirke

Alteret

Alteret
 
Altertavlen er givet 1617 af Johan Ruds til Vidtofte og Anne Hardenberg. På kalken står med munkebogstaver: BALTASAR - CASPER -MELCHIOR.

Altertavlen står helt tilbage mod den østre korvæg. Den er skænket af Johan Rud til Vedtofte og Anne Hardenberg i 1617. I topfeltet, der er formet som en græsk tempelgavl, findes et maleri af Kristus på korset med Maria og Marie Magdalene stående på hver sin side af korset. Ved begge sider af feltet er der et våbenskjold, flankeret af engle med basun og lanse. Topfeltet bæres af en baldakin med fire slanke søjler, og under baldakin-himmelen er der et maleri af Kristus med tornekrone på hovedet og et bambusrør som scepter i hånden, stående bundet på hænderne mellem romerske soldater på vej til Golgatha. Mellem de to malerier står med gyldne bogstaver:
"Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synder."

(Det er sandsynligt, at nadverbilledet nederst i kirken har været det oprindelige alterbillede.) Bemærk, at kirkens billeder følger påsken fra Skærtorsdag til Påskedagens opstandelse. Der mangler kun Palmesøndags "Jesu indtog i Jerusalem". På en f1Øj af tavlen til højre for baldakinen står: "Hvo som hører mit ord og tror den, som mig udsendte, han haver det evige liv og kommer ikke til dommen, men han er trængt igennem fra døden til livet."
(Jobs. 5, 24) Til venstre står:

"Så sandeligen, som jeg lever, sejrer den Herre Kristus. Jeg haver ingen velbehagelighed til den ugudeliges Kød, men at den ugudelige omvender sig fra sit væsen og lever." (Ez. 33,11.) Fodstykket af altertavlen er delt i små firkantede felter med udskåret juvelbort. I et af disse felter på tavlens venstre side står giverens initialer:
"A.H. sal. I.R.s anno MDCXVII" og på højre side står:
"O.R.L. MDCCCLXVII"

(De første er formentlig Hardenberg salig Rønnows 1617, og det andet: Otto Rosenørn Lehn, 1867).

Alterbordet er nyt, udført efter tegning fra National museet,.så det trods sin nyere stil svarer til altertavlen og kirkens Øvrige inventar. De store alterlysestager af malm er skænket af Erik Hardenberg og Anne Rønnow, og bærer deres forbogstaver og våben, indridsede over et "IHS" (Treenighed). Der står en syvarmet lysestage af messing midt på alteret, og desuden en noget lignende syvarmet stage på hver sin side af altertavlen. De sidste to skal være skænket til kirken i 1951, og er tænkt til begravelser. (De tændes nu ved bryllup,mod betaling af lys, samt på de store helligdage i kirkeåret.) Der er nu særkalke i kirken. Den store alterkalk er måske den samme, som H.de Hoffmann nævner 1776. Den har i hvert fald nogle bogstaver indgraverede, men de er slyngede ind i hinanden og vanskelige at tyde. Ellers kun udsmykket med et enkelt kors på selve skålen og en smal bort på den tungede fod. Desuden er der på foden et forgyldt våbenmærke. Passer årstallet 1776, kan det være Poul Abraham lensbaron Lehn, eller en gave til ham og kirken.

I Egense præstens forvaring er et hjemmeberettelsessæt til nadver i hjemmet, sygehus m.v. Kalken bærer årstallet 1741 og et våbenmærke magen til det fornævnte. Disken er sikkert af samme alder, men oblatæsken nok af nyere dato. Alt er af rent sølv. Det meget gamle etui er drejet i træ, betrukket med sort skind, og er netop til advent 1992 blevet restaureret af Egense trædrejers enke, Lise Christensen, Egense. Våbenmærket må være Baron Lehns,- muligt Johan Lehn.

Knæfaldet som nævnt restaureret i 1951 af Mindedal med ny opmuret sokkel af røde sten o~ med læderbetrukne hynder. Rækværket er af smedejern med Kristus initialer og korstegn som udsmykning og håndliste og bakke til særkalkene af egetræ. På Østsiden af den venstre nille i korbuen er en eaetræsdØr til et smalt "skab".

Crypt under koret. Fra gamle optegnelser vidste man, at der var en krypt under koret, men indgangen var nu muret til og glemt. I forbindelse med arbejdet i 1951 er det oplyst, at pastor Matthesen gravede ned i korets nordside, fordi gulvet der var sunket en del. Man stødte på den murede væg til krypten, som man derved fik adgang til. Krypten var tom, idet de før nævnte ejere af Hvidkilde, der har været begravet der, enten er flyttet til Sørup kirke eller nu begravet ude på Egense kirkegård.Ligstenene står nu i vort våbenhus. Den oprindelige nedgang med trappe blev fundet ud for kirkens midtergang. Den blev renset for byggeaffald op til midtergangen. Da alt var målt op, beskrevet og mærket af, blev der igen lukket for den gamle krypt. Der findes et ganske lille vindue med gitter op til kirkegården i soklen mod syd.
 

qr code