Egense Kirke

Egense Kirke

Kirken i Egense sogn ligger meget højt, omtrent midt i sognet, og den kan ses videnom. Den er hvidkalket, har et temmelig langt skib og et tårn med trappegavle. Taget er af røde teglsten. Således begynder en gammel beskrivelse, jeg fandt i præstegårdens støvede arkivskuffer kort efter min ankomst til Egense i 1981.- Og den fortsætter: Ved nordsiden er der en tilbygning, hvor der nu er kapel og fyrrum til det nye centralfyr. Rundt om kirken er der bygget en række støttebuer (sprængbuer). Opgangen til tårnet findes i en lille tilbygning på sydsiden of kirken. Man mener, at kirken er bygget omkring 1120, (skulle altså kunne fejre 900 års fødselsdag i år 2020,- vi skriver nu 1992). Underligt og imponerende at tænke på, at vor kirke har knejset her på denne høj nær Egense landsby i sekler som en "knælende kæmpe", som Martin A. Hansen beskriver det. Samme forfatter, der skrev storværket "Orm og Tyr", har så levende fortalt om Danmarks gravhøje fra bronzealderen (som vor på Højensvej), og han har fortalt om, hvorfor mange af vore middelalderkirker netop er bygget på høje i landskabet: "Mon ikke for at komme de himmelmagter nær, hvis symbol de er, både når de ses fra siden og fra oven. Hvad er det menneskene ser over sig, i det blå rums form, vindenes sal? Er det ikke det indre af en høj? Universet selv er en høj.....
Gravboligen kan løftes til sindbillede, symbol, forestillende universet, hvor dødesjælene har deres bestemte hjem under gudernes styre. Den kristne kirkebygning er ganske vist den eneste helligdom i vort land, hvorom vi sikkert kan sige, at den virkelig er et stedfast helligsted og dog et symbol på det allestedsnærværende og selve universet."---
I hedensk tid har vi nordboere dyrket solen som guddommens bolig. Det vidner bl.a. fundet of solvognen.
I Trundholm mose i Odsherredom: Det hellige Øjeblik var solopgangen, og vi kan sagtens tænke os, at højen her har været helligdom for solens og månens dyrkelse.

Ved hellige årsfester har folk, må vi tænke os, i natlige processioner, længe før det lysnede, bevæget sig fra gårde og marker op på bakketoppen medbringende udskårne billeder - som ikoner - indhyllet i skindstykker. Man har tændt bå1 for at varme sig, men også for at holde mærkets ånder borte. Først i det øjeblik, da solen bryder frem i øst, pakkes billederne ud. Hør Martin A. Hansens beskrivelse: .......s. 107.

Kirken her er en "Helligtrekongerskirke", d.v.s. at den har været indviet til de hellige tre Konger.
Oprindelig har den været bygget of omegnens beboere, men er ret hurtigt kommet i adelens, bispesædets og i perioder i Kongens besiddelse sammen med "Hvidkilde".
Hvorledes var så de danere, der levede her i århundredet før Egense kirke blev bygget? Det har en af de of paven udsendte munke, Adam af Bremen skrevet om: (Orm og Tyr, side 198).
Senere har man fundet ud af, at samme klerk Adam af Bremen havde en interesse i at fremstille danerne som meget barske folk, idet han ville overbevise kejser og pave om, at danerne alene kunne kristnes ved magt og sværd.- Retteligt var de tidlige vikingetogter ikke bare sørøvertogter, men i høj grad Købmandsfærder og begyndende kolonisation, som Danelagen i Østengland.
Først efter kong Harald, den Harald, der gjorde Danerne kristne, sker der noget i Danmark, der har noget med Kristus at gøre. Nu skal der bygge huse til Guds ære og folkets gavn. Hør nu: (s. 301).

I de allerførste århundreder går man ud fra, at vor kirke har været holdt af de lokale bønder efter bestemmelse af bystævnet, gerne 7 of de mest fremtrædende folk.
Men i 1529 erhvervede adelsmanden Eiler Rønnow patronats retten, d.v.s. ejendomsretten over Egense kirke. Den blev da lagt ind under godset "Hvidkilde", der ejede kirken indtil 1927. Siden den tid har det været de skiftende menighedsråd, der har styret under tilsyn of provst og biskop,- nu provstiudvalg og stiftsøvrighed.

Den ældste skriftlige oplysning, der findes om Egense kirke, findes i Mester Jakop Madsens visitatsbog (den tredie fynske evangeliske biskop), og stammer fra en visitats i 1589. Jakop Madsen indleder med at opregne tiendeyderne til kirken, og hvor meget de skal yde hver især. Dernæst følger nogle korte notitser om præsten, degnen, og den prædiken, præsten har holdt under visitatsen. Præsten hed Claus Nielsen, bror til pastoren i Skamby, han er 52 år, lærd mand, gift med fru Anna, der er en datter of hr. Jacob til Sct. Jørgens og Sørup. 2 drenge (6 døde). Han prædikede over 1.Pet.3: Lovet være Gud ....
Derefter skriver biskoppen: "Kirken står på en berg, tornet; flyd nyligen met panner, meget. Østerendes hjørner falder ud uden de helpis. 3 onde døre på kirken, 2 klokker. Kirkegårdsmur er muret på kamp, og nogle steder falden ned. Groer vilde 1Øg på kirkegården.
Laden god. Hvælvinger 6. Alteret: Tafflen gambel met den korsfæsted cc Reffueren. Fonten i vesterende. Prædike stol for Koret i Synderside. IngeqPulpitur,- dog Choret indlukt met Trallie oc dør fore. 3 Kalcke oc Disk.
Deris stole i Choret aff Huidkilde.
Herregårde: 1. Huidkelde; (de går undertiden hid, undertiden til Serup). 2. Lindskoff Frue Sophi, Erik Norbys, der bleff skot på Suenborgs Vej. 3. Stbo, Ditleff van Qualen, ugift enkemand, haffde Christoffer Valkendorps Søster, Frue Rigborg, var i fæste udi 18 år; leffuit ichon sammen i 22 ugger.- SØ, Huidkelde.

Møller:
1. Røde Mølle, 2 querne, går aff Huidkelde sø.
2. Huide Mølle, of Huide Kielde (Gorden oc sin Naffn aff).
3. Rønninge Mølle, aff 1 Kielee, ligger til Søbo.
4. Skoumølle, til Huidkelde, disse tre er QuacmØller met 1 quern.
5. Lindskoffs Mølle, 1 quern, sielden står stille. Ingen år. (nudansk): Ligger begravet under en ophøjet sten (3Qv.), udhugget: Eiler Rønnow, døde (15)65, Frue Anne Krabbe, døde 1543. Frue Anne, Eiler Rønnows dr., oc Erik Herdenberg, hendes husbond. Ved nordlige side ved alteret 1 sten, Bent Norby, (blev slagen i Sverrige i 1565...); fru Kerstine døde 1572. Onde Erik Norby under denne sten; men hans navn ...?
herpå." Ingen adel i kirken!

År 1592, den 9. maj, prædikede jeg over W.F.Karine Rønnow. Hebr. 13: Vi have ikke her en blivende Stad.
(Ejler Rønnow var slægtens sidste mand. Datteren Karen Rønnow var gift med Jens Bille, der døde 1575. Deres søn, Markvard Bille, arvede gården. Han døde 1731.)

Ar 1593, Pinsedag aftens prædiken var præsten fuld og faldt i søvn på prædikestolen. (Efter beretning fra fru Anne, Eiler Brockenhuus- på HagenskoV slot, 23. juni). Da han blev irettesat, nægtede han det.!!
Jeg visiterede år 1595, den 25. maj,- kom fra Sørup (fredag den 4. søndag efter påske). Hr. Claus talte over Jacob 1 (Søndagens epistel: A1 god gave er ovenfra. Derefter holdt jeg tale stående. Fru Susanne, Markvard Billes fra Huidkielde, var i kirke. Den 24. maj kl. 7 forligte hr. Claus og Anne, hans hustru. Hun var rådvild, usikker; gav ham ingen skyld uden for hårdhed; i Nils Lauritszens og en anden mands overværelse tilgav hun ham.
Ar 1600, den 24. april visiterede jeg ved middagstid. Alt vel!--

år 1601 omkring Valborgsdag (1. maj) døde Hr. Claus.-Peder Rasmussen fra Vejle, der var kaldet af herskabet efter patronatsretten,- blev ordineret år 1601, den 22. nov., 24. s.e.Trinitatis."

Det bliver forhåbentlig mindre spændende, hvad der bliver at læse i biskop Vincent Linds erindringer efter midten af næste århundrede, i hvert fald om Egense fra 1981 - 1995. Men biskop Hans Mikkelsen, deer var biskop over Fyns stift fra 1616 til 1653. Han var ret så grundig, og rejste meget på visitatsrejser. Stiftet indbefattede dengang tillige Als og Lolland-Falster.

Den 6. juli 1632 hører vi: "Jeg visiterede Svendborg skole; eleverne var meget Forsømte; jeg tilkaldte byens bartskær, som klippede eleverne for ~ daler. Den 7. juli: Jeg visiterede Vester Skerninge kirke; børnene var Forsømmeligt underviste. Degnen blev påmindet om sin pligt, og jeg beordrede, at han skulle knytte en substitut til sig.- Jeg visiterede Øster Skjerninge kirke; børnene var også Forsømmeligt underviste. Degnen, Iver Pedersen, som nyligt var bleven antaget, lovede omhu. Hr. Malte klippede ham på min befaling og forvandlede en hofmand til en præst.

Den 8. juli 1632: Jeg visiterede Egense kirke; børnene var aldeles ikke godt underviste.- Jeg visiterede Ollerup kirke,- børnene var dygtigt underviste ....
Jeg visiterede Lunde kirke, ikke godt. Bønderne bad om en substitut. Derfra vendte jeg hjem!!"
(Stakkels biskop,- det så ret så håbløst ud med de sydfynske skolebørns kundskaber,- og degnenes,- og med præsternes tilsyn. Det er da godt vi har fået en lærerskole i Ollerup og et seminarium i Skårup. Det har måske allerede virket!!)

Den 30. oktober 1639 er det galt igen i Egense: "Hr. Jens i Egense blev anklaget for drukkenskab of Eiler Høegs foged." Vi går nu frem til Hans de Hoffmanns optegnelser fra 1776. Udover hvad Jakop Madsen finder er de to klokker nu åbenbart blevet smeltet om til kanoner i krigstid, idet der nu kun findes 1 klokke i tårnet i.Egense kirke. På klokken står:„1634. Falk Giøe Henrichsen og frue Karen Bille Marcusdatter, Frue Jytte Brok Jørgen Schuls til Østrup: På stolene og vinduerne står: "Marcus Bille 1597. Susanne Brockenhuus 1608."

Videre anfører Hoffmann, at : "I begravelset hviler den berømte Jørgen Kås, død i krigen 1657. Niels Kås, amtmand. Major Henrik Gjfe til Brandholm, død 1668. Major Hans Løwenhjelm, død på Hvidkilde 1752. Desuden i begravelset (om det er i krypten under alteret eller ude på kirkegården er et spørgsmål), men her: Velbyrdig Johan Lehn til Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov, død 1760, og hans frue Edel Margrethe Løwenhjelm, død i Odense 1760.

Kirken menes at have navn efter bemeldte tre konger("vise mænd"). Skovsbo hører under Hvidkilde: Ejerne have fordum været: Eiler Rønnow (omkring 1420), senere dennes brodersøn, Claus Rønnow, der døde 1486, der optoges i Rigsrådet under Christoffer. Andre ejere var: Claus-søn, Marquard Rønnow, der deltog i kong Hansfelttog i Sverige, hvor han i 1447 fører hovedbanneret. Ved hans død 1506 overtages Hvidkilde af hans søn, Ejler Rønnow.
Vi vender tilbage tit ham og Hvidkilde senere. Af de gamle beskrivelser fremgår, at der har været endnu en ligsten her i kirken. Den findes ikke mere, men Hoffmann skriver i 1776: "På denne sten står følgende: Her under hviler ærlig og velbyrdig mand, Henrik Gjøe til Brandholm, kongelig Majestæts til Danmark og Norge, Velbestaltet Major af de sellandske Regimente til fods, som var ærlig og velbyrdig Mand Efchel GjØe til Brandholm ohg velbyrdig Frue Emerents Rosenkrants deres Søn, som var død på Brandholm i Jylland den 12. Martie 1633, og saligen hensov udi Herren i København den 17. februar 1668 ung Karl udi hans alders 35 år, ringere 3 uger og 3 dage. Gud give hannem etc.

Om flagstangen på kirkegården. Mange har sikkert bemærket indskriften på stenen ved foden af flagstangen:
"5. maj vi frihed vandt, derom flaget bud skal bære, frihed os med ansvar bandt, flagets renhed folkets ære." Flagstangen og stenen blev rejst umiddelbart efter befrielsen i 1945 for midler, der var indsamlet i sognet. Indskriften er forfattet af pastor Knud Koch fra Brylle, godkendt her på rette sted, og indhugget af stenhugger Østbjerg. Flagstangen, der først var 18 m - siden blev der savet 3~ m af - blev skænket af grev Ahlefeldt, Hvidkilde. (Denne er dog udskiftet i 1980-erne.)

Om restaureringen i 1951 ligger der en del materiale i præstegårdsarkivet, som jeg vil vende tilbage til senere. Om den store restaurering i 1862 fandt jeg etonotat i Landsarkivet i Odense: "Bemærkninger ved det over Baroniet Lehns kirker i Aret 1862 afholdte syn: (oversat fra gotisk skrift af Otto Jonasen): 3: Egense kirke. Den ifjor påbegyndte betydelige hovedreparation var nu næsten fuldendt, uden hvad den udvendige afpudsning og malingen angår. Kirken havde vundet overordentlig meget ved denne reparation og ved de skete forandringer og vil nu blive en særdeles smuk landsbykirke." Derefter fortsættes med Øster Skjerninge kirke m.fl. (se / , bilag).

Kirken er - som de fleste landsbykirker - omgivet af kirkegården med de nye og gamle grave. Hvidkildes gravsted ligger i hjørnet mod sydvest hegnet af kampestensmur. Her er 14 gravpladser. Den sidst begravede er Grevinde AhlefeldtLaurvig-Lehn,(grev Axels hustru),tidligere den gamle Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, og grev Lennart. På grev Lennarts gravmindekors står på latin:

oversat: Han arbejdede for Freden, ofrede sit liv. På en ældre mindesten ses den smukke bibelske verslinie: -------

Mod nord falder kirkebakken stejlt ned mod Hellegårdsvej, der fører fra Egense til Svendborg. Her er en bred dobbeltlåge af smedejern i kirkegårdsdiget og en brolagt kørevej op til kirken. (Ikkepassab.el i dag i bil, da Hellegårdsvej nu er sænket i niveau.) Siden er tillagt det ny stykke kirkegård mod Øst, og her i det nordØstlige hjørne er der nu en brugelig indkørsel for rustvogn og kirkebil. I 1991 fik menighedsrådet renoveret den Østlige del af kirkegården m. mindelunden med fællesgrave for urner samt et lapidarium (samling af gamle sten). Samme år blev der anlagt en ny trappe fra p-pladsen i nordvestlige hjørne op til kirken, med belysning. Graverhus og redskabshus blev bygget i 1986. I 1984 blev hele kirketårnet hovedrestaureret. Den sommer udrugede tårnfalken 5 unger i muren bag stilladset, og i år, 1992, talte jeg 13 tårnfalke i skoven mellem kirken og Egense kirkevej nord for Pavegårdens høj.

Kirkegården omkranses udover af den gamle kampestensmur af høje, gamle træer, mest asketræer. (På den nye afdeling dog el og røn). Et meget stort fyrretræ (eller.ceder), der stod midt i den runde fællesplæne blev fældet i 1989, hvorefter det nuværende kors blev nedlagt i granitsten.

"Kirken den er et gammelt hus,/ står, omend tårnene falde.." Nu i over 850 år har Egense kirke stået på "Berget", som biskop Jakop Madsen skrev i 1500-tallet, og endnu i 1992 og ind i næste årtusind vil den være sognets smukke vartegn.

Egense, den 26. november 1992.

Kr. Justesen


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Egense Kirke

Egense Kirke
 
Kirken i Egense sogn ligger meget højt, omtrent midt i sognet, og den kan ses videnom. Den er hvidkalket, har et temmelig langt skib og et tårn med trappegavle. Taget er af røde teglsten. Således begynder en gammel beskrivelse, jeg fandt i præstegårdens støvede arkivskuffer kort efter min ankomst til Egense i 1981.- Og den fortsætter: Ved nordsiden er der en tilbygning, hvor der nu er kapel og fyrrum til det nye centralfyr. Rundt om kirken er der bygget en række støttebuer (sprængbuer). Opgangen til tårnet findes i en lille tilbygning på sydsiden of kirken. Man mener, at kirken er bygget omkring 1120, (skulle altså kunne fejre 900 års fødselsdag i år 2020,- vi skriver nu 1992). Underligt og imponerende at tænke på, at vor kirke har knejset her på denne høj nær Egense landsby i sekler som en "knælende kæmpe", som Martin A. Hansen beskriver det. Samme forfatter, der skrev storværket "Orm og Tyr", har så levende fortalt om Danmarks gravhøje fra bronzealderen (som vor på Højensvej), og han har fortalt om, hvorfor mange af vore middelalderkirker netop er bygget på høje i landskabet: "Mon ikke for at komme de himmelmagter nær, hvis symbol de er, både når de ses fra siden og fra oven. Hvad er det menneskene ser over sig, i det blå rums form, vindenes sal? Er det ikke det indre af en høj? Universet selv er en høj.....
Gravboligen kan løftes til sindbillede, symbol, forestillende universet, hvor dødesjælene har deres bestemte hjem under gudernes styre. Den kristne kirkebygning er ganske vist den eneste helligdom i vort land, hvorom vi sikkert kan sige, at den virkelig er et stedfast helligsted og dog et symbol på det allestedsnærværende og selve universet."---
I hedensk tid har vi nordboere dyrket solen som guddommens bolig. Det vidner bl.a. fundet of solvognen.
I Trundholm mose i Odsherredom: Det hellige Øjeblik var solopgangen, og vi kan sagtens tænke os, at højen her har været helligdom for solens og månens dyrkelse.

Ved hellige årsfester har folk, må vi tænke os, i natlige processioner, længe før det lysnede, bevæget sig fra gårde og marker op på bakketoppen medbringende udskårne billeder - som ikoner - indhyllet i skindstykker. Man har tændt bå1 for at varme sig, men også for at holde mærkets ånder borte. Først i det øjeblik, da solen bryder frem i øst, pakkes billederne ud. Hør Martin A. Hansens beskrivelse: .......s. 107.

Kirken her er en "Helligtrekongerskirke", d.v.s. at den har været indviet til de hellige tre Konger.
Oprindelig har den været bygget of omegnens beboere, men er ret hurtigt kommet i adelens, bispesædets og i perioder i Kongens besiddelse sammen med "Hvidkilde".
Hvorledes var så de danere, der levede her i århundredet før Egense kirke blev bygget? Det har en af de of paven udsendte munke, Adam af Bremen skrevet om: (Orm og Tyr, side 198).
Senere har man fundet ud af, at samme klerk Adam af Bremen havde en interesse i at fremstille danerne som meget barske folk, idet han ville overbevise kejser og pave om, at danerne alene kunne kristnes ved magt og sværd.- Retteligt var de tidlige vikingetogter ikke bare sørøvertogter, men i høj grad Købmandsfærder og begyndende kolonisation, som Danelagen i Østengland.
Først efter kong Harald, den Harald, der gjorde Danerne kristne, sker der noget i Danmark, der har noget med Kristus at gøre. Nu skal der bygge huse til Guds ære og folkets gavn. Hør nu: (s. 301).

I de allerførste århundreder går man ud fra, at vor kirke har været holdt af de lokale bønder efter bestemmelse af bystævnet, gerne 7 of de mest fremtrædende folk.
Men i 1529 erhvervede adelsmanden Eiler Rønnow patronats retten, d.v.s. ejendomsretten over Egense kirke. Den blev da lagt ind under godset "Hvidkilde", der ejede kirken indtil 1927. Siden den tid har det været de skiftende menighedsråd, der har styret under tilsyn of provst og biskop,- nu provstiudvalg og stiftsøvrighed.

Den ældste skriftlige oplysning, der findes om Egense kirke, findes i Mester Jakop Madsens visitatsbog (den tredie fynske evangeliske biskop), og stammer fra en visitats i 1589. Jakop Madsen indleder med at opregne tiendeyderne til kirken, og hvor meget de skal yde hver især. Dernæst følger nogle korte notitser om præsten, degnen, og den prædiken, præsten har holdt under visitatsen. Præsten hed Claus Nielsen, bror til pastoren i Skamby, han er 52 år, lærd mand, gift med fru Anna, der er en datter of hr. Jacob til Sct. Jørgens og Sørup. 2 drenge (6 døde). Han prædikede over 1.Pet.3: Lovet være Gud ....
Derefter skriver biskoppen: "Kirken står på en berg, tornet; flyd nyligen met panner, meget. Østerendes hjørner falder ud uden de helpis. 3 onde døre på kirken, 2 klokker. Kirkegårdsmur er muret på kamp, og nogle steder falden ned. Groer vilde 1Øg på kirkegården.
Laden god. Hvælvinger 6. Alteret: Tafflen gambel met den korsfæsted cc Reffueren. Fonten i vesterende. Prædike stol for Koret i Synderside. IngeqPulpitur,- dog Choret indlukt met Trallie oc dør fore. 3 Kalcke oc Disk.
Deris stole i Choret aff Huidkilde.
Herregårde: 1. Huidkelde; (de går undertiden hid, undertiden til Serup). 2. Lindskoff Frue Sophi, Erik Norbys, der bleff skot på Suenborgs Vej. 3. Stbo, Ditleff van Qualen, ugift enkemand, haffde Christoffer Valkendorps Søster, Frue Rigborg, var i fæste udi 18 år; leffuit ichon sammen i 22 ugger.- SØ, Huidkelde.

Møller:
1. Røde Mølle, 2 querne, går aff Huidkelde sø.
2. Huide Mølle, of Huide Kielde (Gorden oc sin Naffn aff).
3. Rønninge Mølle, aff 1 Kielee, ligger til Søbo.
4. Skoumølle, til Huidkelde, disse tre er QuacmØller met 1 quern.
5. Lindskoffs Mølle, 1 quern, sielden står stille. Ingen år. (nudansk): Ligger begravet under en ophøjet sten (3Qv.), udhugget: Eiler Rønnow, døde (15)65, Frue Anne Krabbe, døde 1543. Frue Anne, Eiler Rønnows dr., oc Erik Herdenberg, hendes husbond. Ved nordlige side ved alteret 1 sten, Bent Norby, (blev slagen i Sverrige i 1565...); fru Kerstine døde 1572. Onde Erik Norby under denne sten; men hans navn ...?
herpå." Ingen adel i kirken!

År 1592, den 9. maj, prædikede jeg over W.F.Karine Rønnow. Hebr. 13: Vi have ikke her en blivende Stad.
(Ejler Rønnow var slægtens sidste mand. Datteren Karen Rønnow var gift med Jens Bille, der døde 1575. Deres søn, Markvard Bille, arvede gården. Han døde 1731.)

Ar 1593, Pinsedag aftens prædiken var præsten fuld og faldt i søvn på prædikestolen. (Efter beretning fra fru Anne, Eiler Brockenhuus- på HagenskoV slot, 23. juni). Da han blev irettesat, nægtede han det.!!
Jeg visiterede år 1595, den 25. maj,- kom fra Sørup (fredag den 4. søndag efter påske). Hr. Claus talte over Jacob 1 (Søndagens epistel: A1 god gave er ovenfra. Derefter holdt jeg tale stående. Fru Susanne, Markvard Billes fra Huidkielde, var i kirke. Den 24. maj kl. 7 forligte hr. Claus og Anne, hans hustru. Hun var rådvild, usikker; gav ham ingen skyld uden for hårdhed; i Nils Lauritszens og en anden mands overværelse tilgav hun ham.
Ar 1600, den 24. april visiterede jeg ved middagstid. Alt vel!--

år 1601 omkring Valborgsdag (1. maj) døde Hr. Claus.-Peder Rasmussen fra Vejle, der var kaldet af herskabet efter patronatsretten,- blev ordineret år 1601, den 22. nov., 24. s.e.Trinitatis."

Det bliver forhåbentlig mindre spændende, hvad der bliver at læse i biskop Vincent Linds erindringer efter midten af næste århundrede, i hvert fald om Egense fra 1981 - 1995. Men biskop Hans Mikkelsen, deer var biskop over Fyns stift fra 1616 til 1653. Han var ret så grundig, og rejste meget på visitatsrejser. Stiftet indbefattede dengang tillige Als og Lolland-Falster.

Den 6. juli 1632 hører vi: "Jeg visiterede Svendborg skole; eleverne var meget Forsømte; jeg tilkaldte byens bartskær, som klippede eleverne for ~ daler. Den 7. juli: Jeg visiterede Vester Skerninge kirke; børnene var Forsømmeligt underviste. Degnen blev påmindet om sin pligt, og jeg beordrede, at han skulle knytte en substitut til sig.- Jeg visiterede Øster Skjerninge kirke; børnene var også Forsømmeligt underviste. Degnen, Iver Pedersen, som nyligt var bleven antaget, lovede omhu. Hr. Malte klippede ham på min befaling og forvandlede en hofmand til en præst.

Den 8. juli 1632: Jeg visiterede Egense kirke; børnene var aldeles ikke godt underviste.- Jeg visiterede Ollerup kirke,- børnene var dygtigt underviste ....
Jeg visiterede Lunde kirke, ikke godt. Bønderne bad om en substitut. Derfra vendte jeg hjem!!"
(Stakkels biskop,- det så ret så håbløst ud med de sydfynske skolebørns kundskaber,- og degnenes,- og med præsternes tilsyn. Det er da godt vi har fået en lærerskole i Ollerup og et seminarium i Skårup. Det har måske allerede virket!!)

Den 30. oktober 1639 er det galt igen i Egense: "Hr. Jens i Egense blev anklaget for drukkenskab of Eiler Høegs foged." Vi går nu frem til Hans de Hoffmanns optegnelser fra 1776. Udover hvad Jakop Madsen finder er de to klokker nu åbenbart blevet smeltet om til kanoner i krigstid, idet der nu kun findes 1 klokke i tårnet i.Egense kirke. På klokken står:„1634. Falk Giøe Henrichsen og frue Karen Bille Marcusdatter, Frue Jytte Brok Jørgen Schuls til Østrup: På stolene og vinduerne står: "Marcus Bille 1597. Susanne Brockenhuus 1608."

Videre anfører Hoffmann, at : "I begravelset hviler den berømte Jørgen Kås, død i krigen 1657. Niels Kås, amtmand. Major Henrik Gjfe til Brandholm, død 1668. Major Hans Løwenhjelm, død på Hvidkilde 1752. Desuden i begravelset (om det er i krypten under alteret eller ude på kirkegården er et spørgsmål), men her: Velbyrdig Johan Lehn til Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov, død 1760, og hans frue Edel Margrethe Løwenhjelm, død i Odense 1760.

Kirken menes at have navn efter bemeldte tre konger("vise mænd"). Skovsbo hører under Hvidkilde: Ejerne have fordum været: Eiler Rønnow (omkring 1420), senere dennes brodersøn, Claus Rønnow, der døde 1486, der optoges i Rigsrådet under Christoffer. Andre ejere var: Claus-søn, Marquard Rønnow, der deltog i kong Hansfelttog i Sverige, hvor han i 1447 fører hovedbanneret. Ved hans død 1506 overtages Hvidkilde af hans søn, Ejler Rønnow.
Vi vender tilbage tit ham og Hvidkilde senere. Af de gamle beskrivelser fremgår, at der har været endnu en ligsten her i kirken. Den findes ikke mere, men Hoffmann skriver i 1776: "På denne sten står følgende: Her under hviler ærlig og velbyrdig mand, Henrik Gjøe til Brandholm, kongelig Majestæts til Danmark og Norge, Velbestaltet Major af de sellandske Regimente til fods, som var ærlig og velbyrdig Mand Efchel GjØe til Brandholm ohg velbyrdig Frue Emerents Rosenkrants deres Søn, som var død på Brandholm i Jylland den 12. Martie 1633, og saligen hensov udi Herren i København den 17. februar 1668 ung Karl udi hans alders 35 år, ringere 3 uger og 3 dage. Gud give hannem etc.

Om flagstangen på kirkegården. Mange har sikkert bemærket indskriften på stenen ved foden af flagstangen:
"5. maj vi frihed vandt, derom flaget bud skal bære, frihed os med ansvar bandt, flagets renhed folkets ære." Flagstangen og stenen blev rejst umiddelbart efter befrielsen i 1945 for midler, der var indsamlet i sognet. Indskriften er forfattet af pastor Knud Koch fra Brylle, godkendt her på rette sted, og indhugget af stenhugger Østbjerg. Flagstangen, der først var 18 m - siden blev der savet 3~ m af - blev skænket af grev Ahlefeldt, Hvidkilde. (Denne er dog udskiftet i 1980-erne.)

Om restaureringen i 1951 ligger der en del materiale i præstegårdsarkivet, som jeg vil vende tilbage til senere. Om den store restaurering i 1862 fandt jeg etonotat i Landsarkivet i Odense: "Bemærkninger ved det over Baroniet Lehns kirker i Aret 1862 afholdte syn: (oversat fra gotisk skrift af Otto Jonasen): 3: Egense kirke. Den ifjor påbegyndte betydelige hovedreparation var nu næsten fuldendt, uden hvad den udvendige afpudsning og malingen angår. Kirken havde vundet overordentlig meget ved denne reparation og ved de skete forandringer og vil nu blive en særdeles smuk landsbykirke." Derefter fortsættes med Øster Skjerninge kirke m.fl. (se / , bilag).

Kirken er - som de fleste landsbykirker - omgivet af kirkegården med de nye og gamle grave. Hvidkildes gravsted ligger i hjørnet mod sydvest hegnet af kampestensmur. Her er 14 gravpladser. Den sidst begravede er Grevinde AhlefeldtLaurvig-Lehn,(grev Axels hustru),tidligere den gamle Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, og grev Lennart. På grev Lennarts gravmindekors står på latin:

oversat: Han arbejdede for Freden, ofrede sit liv. På en ældre mindesten ses den smukke bibelske verslinie: -------

Mod nord falder kirkebakken stejlt ned mod Hellegårdsvej, der fører fra Egense til Svendborg. Her er en bred dobbeltlåge af smedejern i kirkegårdsdiget og en brolagt kørevej op til kirken. (Ikkepassab.el i dag i bil, da Hellegårdsvej nu er sænket i niveau.) Siden er tillagt det ny stykke kirkegård mod Øst, og her i det nordØstlige hjørne er der nu en brugelig indkørsel for rustvogn og kirkebil. I 1991 fik menighedsrådet renoveret den Østlige del af kirkegården m. mindelunden med fællesgrave for urner samt et lapidarium (samling af gamle sten). Samme år blev der anlagt en ny trappe fra p-pladsen i nordvestlige hjørne op til kirken, med belysning. Graverhus og redskabshus blev bygget i 1986. I 1984 blev hele kirketårnet hovedrestaureret. Den sommer udrugede tårnfalken 5 unger i muren bag stilladset, og i år, 1992, talte jeg 13 tårnfalke i skoven mellem kirken og Egense kirkevej nord for Pavegårdens høj.

Kirkegården omkranses udover af den gamle kampestensmur af høje, gamle træer, mest asketræer. (På den nye afdeling dog el og røn). Et meget stort fyrretræ (eller.ceder), der stod midt i den runde fællesplæne blev fældet i 1989, hvorefter det nuværende kors blev nedlagt i granitsten.

"Kirken den er et gammelt hus,/ står, omend tårnene falde.." Nu i over 850 år har Egense kirke stået på "Berget", som biskop Jakop Madsen skrev i 1500-tallet, og endnu i 1992 og ind i næste årtusind vil den være sognets smukke vartegn.

Egense, den 26. november 1992.

Kr. Justesen
 

qr code