Vester Åby Kirke

Vester Åby Kirke

i den romanske periode rejstes et langhus af kampesten samlet på de omkringliggende marker. Vi skal forestille os et rum med bjælkeloft og små vinduer afrundede foroven. Inde i rummet har der været mørkt og røgfyldt fra de mange fakler. Mod øst byggede man koret, hvor lyset fra den opsti - gende sol kunne minde menigheden om opstan - delsen påskemorgen. Der er ikke så me get tilbage af den oprindelige kirke. For det drejer sig om et hus, der har været i brug lige siden. Ved afslutningen af middelalderen blev kirken bygget om. Den blev forlænget mod øst og forsy - net med hvælvinger. Kirken hørte dengang til det nærliggende Holme Kloster(i dag Brahetrolleborg).Cisterciensermun - kene, der var kommet til Danmark i slutningen af 1100 - tallet, havde brug for et langt kor og det har vi så stadig glæde af i kirken. Ved afslutningen af den gotiske periode blev Ves - ter Aaby kirke for synet med et nordkapel, og da den navnkundige fynske biskop Jacob Madsen i 1590’erne besøgte byen, skriver han i sin visitats - bog, at man ”byggede på tårnet”. Selvom tårnet har renæssancepræg, viser dets sengotiske østgavl os, at tårnet stammer fra en over gangsperiode i bygningshistorien. På tårnets vestgavl ser man bogstaverne CDR og årstallet 1765. Det markerer, at også en senere ejer af Brahetrolleborg – Christian Ditlev Revent - low har bidraget til kirkens bygningshistorie. Præsten Cæsius Crinitus Inopinatus Krohn (præst 1839 til 1889). Han var gift med en plejedatter fra Brahetrolle - borg. Kirken satte pastor Krohn sammen med sin svigerfar, gods - og kirkeejeren fra Brahetrolle - borg, et markant præg på. Vi kan i dag måske beklage, at der ikke findes spor af kirkens renæssanceinventar, men kan til gengæld nyd e kirkens enkle klassicistiske indretning, samt den tilbygning mod syd, Krohn lod opføre, og som gjorde kirken til en korskirke, der kan rumme ca. 250 mennesker.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Vester Åby Kirke

Vester Åby Kirke
 
i den romanske periode rejstes et langhus af kampesten samlet på de omkringliggende marker. Vi skal forestille os et rum med bjælkeloft og små vinduer afrundede foroven. Inde i rummet har der været mørkt og røgfyldt fra de mange fakler. Mod øst byggede man koret, hvor lyset fra den opsti - gende sol kunne minde menigheden om opstan - delsen påskemorgen. Der er ikke så me get tilbage af den oprindelige kirke. For det drejer sig om et hus, der har været i brug lige siden. Ved afslutningen af middelalderen blev kirken bygget om. Den blev forlænget mod øst og forsy - net med hvælvinger. Kirken hørte dengang til det nærliggende Holme Kloster(i dag Brahetrolleborg).Cisterciensermun - kene, der var kommet til Danmark i slutningen af 1100 - tallet, havde brug for et langt kor og det har vi så stadig glæde af i kirken. Ved afslutningen af den gotiske periode blev Ves - ter Aaby kirke for synet med et nordkapel, og da den navnkundige fynske biskop Jacob Madsen i 1590’erne besøgte byen, skriver han i sin visitats - bog, at man ”byggede på tårnet”. Selvom tårnet har renæssancepræg, viser dets sengotiske østgavl os, at tårnet stammer fra en over gangsperiode i bygningshistorien. På tårnets vestgavl ser man bogstaverne CDR og årstallet 1765. Det markerer, at også en senere ejer af Brahetrolleborg – Christian Ditlev Revent - low har bidraget til kirkens bygningshistorie. Præsten Cæsius Crinitus Inopinatus Krohn (præst 1839 til 1889). Han var gift med en plejedatter fra Brahetrolle - borg. Kirken satte pastor Krohn sammen med sin svigerfar, gods - og kirkeejeren fra Brahetrolle - borg, et markant præg på. Vi kan i dag måske beklage, at der ikke findes spor af kirkens renæssanceinventar, men kan til gengæld nyd e kirkens enkle klassicistiske indretning, samt den tilbygning mod syd, Krohn lod opføre, og som gjorde kirken til en korskirke, der kan rumme ca. 250 mennesker.
 

qr code