Vester Åby Kirke

i den romanske periode rejstes et langhus af kampesten samlet på de omkringliggende marker. Vi skal forestille os et rum med bjælkeloft og små vinduer afrundede foroven. Inde i rummet har der været mørkt og røgfyldt fra de mange fakler. Mod øst byggede man koret, hvor lyset fra den opsti - gende sol kunne minde menigheden om opstan - delsen påskemorgen. Der er ikke så me get tilbage af den oprindelige kirke. For det drejer sig om et hus, der har været i brug lige siden. Ved afslutningen af middelalderen blev kirken bygget om. Den blev forlænget mod øst og forsy - net med hvælvinger. Kirken hørte dengang til det nærliggende Holme Kloster(i dag Brahetrolleborg).Cisterciensermun - kene, der var kommet til Danmark i slutningen af 1100 - tallet, havde brug for et langt kor og det har vi så stadig glæde af i kirken. Ved afslutningen af den gotiske periode blev Ves - ter Aaby kirke for synet med et nordkapel, og da den navnkundige fynske biskop Jacob Madsen i 1590’erne besøgte byen, skriver han i sin visitats - bog, at man ”byggede på tårnet”. Selvom tårnet har renæssancepræg, viser dets sengotiske østgavl os, at tårnet stammer fra en over gangsperiode i bygningshistorien. På tårnets vestgavl ser man bogstaverne CDR og årstallet 1765. Det markerer, at også en senere ejer af Brahetrolleborg – Christian Ditlev Revent - low har bidraget til kirkens bygningshistorie. Præsten Cæsius Crinitus Inopinatus Krohn (præst 1839 til 1889). Han var gift med en plejedatter fra Brahetrolle - borg. Kirken satte pastor Krohn sammen med sin svigerfar, gods - og kirkeejeren fra Brahetrolle - borg, et markant præg på. Vi kan i dag måske beklage, at der ikke findes spor af kirkens renæssanceinventar, men kan til gengæld nyd e kirkens enkle klassicistiske indretning, samt den tilbygning mod syd, Krohn lod opføre, og som gjorde kirken til en korskirke, der kan rumme ca. 250 mennesker.