Sørup Kirke

Kirken ligger ved Sørup sø, ca. 4 km fra Svendborgs centrum i retning mod F$borg.
Den er bygget år 1150 og er en ganske almindelig landsbykirke. Det meste of landsbyen forsvandt ved Svenske krigene 165760. Senere ved udflytning og udstykning. Kirken er åben på hverdage fra morgentil aftenringningen. På søn- og helligdage kun i gudstjenestetiden. Nøglen til kirken kan lånes i præstegården, Sørup Kirkevej 1.


Oversigt over Sørup kirkes historie

1100(?): Sørupstenen.
1150(?): Skib og kor bygges
1300(?): Skibet forlænges, hvælvingerne bygges.
1400(?): Tårn og våbenhus (nuværende sakristi) opføres.
1592: Kirken er kongens, bønderne har kaldsretten.
1660: Svenskernei Sørup. Kirken lægges øde.
1704: Nuværende klokke støbes.
1718: 1. maj: Nuværende alterkalk til kirken.
1781: Kirken under Baroniet Lehn, Hvidkilde.
1816: Sørupstenen flyttes til Nationalmuseet, København.
1874: HovØstandsættelse. Puds, gavlblændinger, kamtakker.
1898: Første instrument i kirken tages i brug.
1915: Kirken overgår til at tilhøre sognets beboere.
1928: Det gode skib »Haabet« bliver ophængt.
1960: Hagedorn Olsens alterbillede males.
1963: Sørup- St. Jørgens sogne adskilles.
1964: Nyt orgel fra firmaet Frobenius (9 stemmer).
1968: Urnelunden, tegnet of konsulent Cederberg, tages i brug.
1972-73: Mosaik of HavsteenMikkelsen
1976: Statuen »TRØST« på urnelunden, formet of tidl. graver Chr. Kjær.
1980-81: Pudslag fjernes udvendig på kirken. Nye farver og alterpartiet ændret indvendig.
1981: Bryllupstæppe, Nanna Agger.
1988: Udsmykning of prædikestol. Nanna Agger.
1989: Ny klokke ophænges.
1993: Patriarken Jakob. Niels Helledie.

Fra år 1000-1874
Sørupstenen (1000-1100?)
Runestenen er fra vikingetid eller tidlig middelalder. Har siden 1816 stået i oldsagssamlingen, nu Nationalmuseet i København. Den har en fin placering i runestcnshallen. Oprindelig lå den ved indgangen til Sørup Kirke. Motivet på stenen er et fantasidyr (løve?) og kors. Teksten, mener eksperter, er tilfældige runetegn, udført of en, der nok kunne hugge, men ikke læse. Stenen måler 214 x 75 x 22 cm.

Sørup Kirke 1150
Vi ved i dag temmelig præcist hvordan kirken så ud, da den blev bygget i ca. 1150. Set fra indgangen tegner der sig en lavere, kortere bygning på nord muren, bygget of rå marksten. Koret er nogenlunde uændret. Skibet gik til under sidste vindue mod tårnet. I østgavlen ses et korvindue. Kvindedøren tegner sig tydeligt under midterste vindue. Til højre herfor et romansk vindue. På dette tidspunkt havde kirken fladt bjælkeloft.

Kirken ca. 1300
Skibet var gjort længere og ca. 50 cm højere, og samtidig var der rejst 4 hvælvinger rode i kirken. Kvindedøren var muret til, ligeså de oprindelige vinduer, og nye vinduer var sat ind, hvor de nuværende sidder. Vinduet i østgavlen var nu muret til med munkesten, tilsyneladende samme slags som til hele denne kirke udvidelse.

Kirken i 1589
Biskop Jacob Madsen, Odense, har tegnet og beskrevet kirker over hele stiftet, - også Sørup. Det følgende er taget derfra. Vi får her et godt indblik i situationen på ganske bestemte datoer.
»Aar 1589, den 30te Juni visiterede jeg after (jeg var den 26de Marts), der var ingen til Stede; jeg var derfor nødt til at begive mig til Kirkeby Kl. 4 Eftm., hvor jeg overnattede.
Langsom melendis, defect paa Memori. Han talte over 1. Peter 3: Brøderlige, barmhjertige, venlige osv. Han forklarede det Ord for Ord, men blandede fremmede Ord deri; og ulærd.
Biblen feiler. At det moue 1 Clok aff de 4, der er i S. Jørgens Kirke, komme did. Degen of Suenborg Schole, 7 Ort. Begge godt Skudsmaal.
Kirken fattig, tomet, kubet op fra Østen til Vesterende; tagt met vingsten paa nordeste Side (inthet lagd i Kalck); paa Synderside met endobelt Vingsten; Tornet staar oben neden vdj, vdluct met en Dør fra Kirken. Ligger 1 Sten i Kirkedøren; er Rune Bogstaffe paa. I paszelig Clok. 4 Huellinger.
Alteret met Vor Herris Fødszel; Oxe oc Aszen at knele fore. 2 suerret Stager. Prædikestolen smuk offuer Pulpeturet for Choret, met Dør och Traller (de Rønour Vaben paa). Fonten for Tornet. 1 liden egnestoel. Liden ond Skrifftestoel. Gaul paa Kirken mod Choret muret mellem Stenger. Kirkelade ved Mact (boer 2 gamble Folk vdj). Sten Kirkegords Mur, En herlig dobbelt Port aff Mur; der kand holde en Vogen for Regen.«

Mødet på Hvidkilde
Den 15. april 1591 blev der afholdt et møde på Hvidkilde med biskoppen. På mødet besluttedes det at fremover havde bønderne kaldsretten til præst, ikke ejeren of Hvidkilde.
Sørup Kirke 1660

Ifølge Erik Pontoppidans danske Atlas ved vi: »Fra 1660-63 blev der ingen gudstjenste holdt, da stole og alle ting i kirken var ruineret, og byen of de svenske opbrændt«.
Elendigheden i kirken og blandt folk var stor. Følgende fortælles om præsten Mogens Jensen Bjerg:
»Efter at have lidt meget ondt under »Den Svenske Krig«, efter at have set sin Kirke og sit Sogn, Sørup, i den Grad ødelagt, at der kun var 1 Gaard og to Gadehuse tilbage, og så at der ingen Gudstjenste var i 3 Aar, og efter i Tidernes Løb at være blevet saa forarmet, at han »ikke er Mand for et Par Skoe til sine Føder, eller ejer de Klæder, han gaar udi«, eller »aldrig nogen Uge er fri for Excution«, og i det hele er under saa slette Vilkaar, at »en Steen skulle bevæges herover«, døde Præsten Mogens Jensen Bjerg den 6. Maj 1695.«

Skatten i Sørup sø
Et fortælles, at da svenskerne drop herfra gik de over den tilfrosne sø. Isen brast, og en vogn der efter sigende indeholdt en dyrebar skat gik til bunds. Ifølge sagnet befinder den sig endnu på søens bund.

Kirkeklokkerne
Sørup kirke bar to klokker. Den gamle er fra 1704, og bærer inskriptionen: »CUD ALENE ÆREN. Sehrenbein støbte mig i København i året 1704«. I 1989 kom en ny til, og således hænger de to klokker side om side. Den nye klokke er den, der Bruges til det hele. Den gamle klokke høres nu alene ved første sammenringning til gudstjenesten. Ellers lyder den kun sammen med den nye klokke ved sidste sammenringning før gudstjenesten, ved bisættelser/begravelser. De to klokker bar forskellig hastighed, så de hele tiden skifter mellem at ringe sammen og hver for sig.

To gamle sten
Ved opgangen til tårnet står 2 gamle sten. Den ene en gravsten fra 1641, i øvrigt med initialer, to bomærker og IHS for Jesus. Den lange sten mener nogle er et fallossymbol fra førlffisten tid.

»Trøst«
I Urnelunden, belt nede ved søen, står »Trøst«. Barnet putter sig ind til sin mor, som bøjer sig ind over Barnet. Usentimentalt, men meget følsom i udtrykket. Skulpturen er først formet i ler, derefter støbt. Kunstneren er Christian Kjær. Skulpturen er opstillet i 1976.

Af kilder kan nævnes: Synsprotokol for Sørup kirke, Traps Danmark, Slægtsbog om slægten Berg, Per Graversens specialeopgave: Sørup Kirke og Sørup menighedsråds Forhandlingsprotokol.