Kirkeby Kirke

Kirkeby Kirke er måske en af de allerældste kirker på Fyn. Navnet Kirkeby kan tyde på det. Kirkens kor og skib er bygget i den romanske periode, Ca. 1075 - 1250 af kampesten. Tårnet og våbenhuset er bygget til i den senere middelalder. Tårnet er genopbygget i 1890. Kirken er udsmykket af Johs. Kragh og tre tidligere altertavler findes endnu i kirken. . Kirkeby har været hovedsogn med Lunde Sogn som anneks. I omkring 100 år var Kirkeby Kirke lagt ind under Sct. Nikolai Kirke i Svendborg. Fra 1637 har den været anneks til Ollerup Kirke og er det endnu. Der går rygter i Kirkeby sogn om, at håndværkere, præst og menighedsråd ved en restaurering i nyere tid kom på sporet af en gammel trækirke. Om det er rigtigt har ikke kunnet bekræftes. Så vi holder os foreløbig til Traps optegnelser om kirken. Kor og skib skal således være bygget i den romanske periode (1075-1250) af rå kampesten. Sokkelen består af to skifter, profilerede tilhugne granitsten, ligesom hjørnerne og et par skifter over sokkelen er tilhuggede. I skibets nordside var oprindeligt kvindedøren, som nu er tilmuret. Indvendigt ses spor af den øverste dørstolpe. Tårnet og våbenhuset er bygget til i den senere middelalder. Ved biskop Jacob Madsens visitats i 1589 karakteriseres tårnet som vel ved hævd; efter svenskerkrigen 1657-60 måtte tårnet dog som andre dele af kirkebygningen gennemgå en omfattende restaurering, da den ene mur var væltet. Tårnet var indvendig opført af granit og udvendig af munkesten, men på grund af skrøbelig blev det nødvendigt at tage tårnet helt ned i 1890 og opføre det af nyt, hovedsagelig i de gamle former med gavle i nord-syd. Det er muret i vendisk forbandt Våbenhuset er mod syd; gavlene på såvel våbenhus som tårn er kamtakkede og prydet med blændinger. Trappetårnet er ligeledes mod syd. Oprindeligt har kirkerummet haft et fladt træloft og mindre vinduer (romansk buestil), men senere blev kirken overhvælvet og større vinduer sat i. 1589 angives at være 2½ hvælvinger med træloft over koret. Indtil omkr. 1920 var der bevaret 2 tilmurede rundbuevinduer i koret mod nord og øst, men da man byggede sakristiet til mod nord gik dette tabt. Over alteret ses det andet romanske vindue endnu bevaret. Kirkens ældste inventar er ubetinget døbefonten., som hører til den midtfynske type. I 1963 afdækkedes spor af gamle kalkmalerier, men så ubetydelige, at Nationalmuseet fordrede dem kalket over. For personalhistorikeren frembyder kirkens to messinglysestager fra 1581 dog en vis interesse. Her finder vi navnene på 3 af sognets "ledende mænd" i 1500-tallet - herredsfoged Hans Hellesen, Egebjerg, Jørgen Ipsen til Slæbækgård og sognets præst Niels Juul. Af en vis ælde i kirken fremstår ellers kun kirkens klokke: Me fecit Friderich Holtman Hafniæ, lyder den latinske indskrift. Vi får dog også den oplysning, at klokken er omstøbt den 22. september 1705. Pastoratets gamle kaldsbog fortæller os, at "i sommeren 1868 blev det indre af kirken fornyet; nyt gulv blev lagt med fliser og nye stole blev indrettede med egetræsmaling; kun prædikestolen blev uforandret på egetræsmalingen nær; et nyt og større knæfald blev indrettet om alteret, som blev omgivet med fjellegulv; alteret selv blev flyttet ud fra væggen og bag alteret indrettet gang og stol for præsten; en ny altertavle, forestillende Kristus som segner under korset blev indsat i stedet for den gamle, som forestillede Paulus pegende på alteret i Athen for en ukendt Gud. Den gamle altertavle var intet kunststykke, det er den nye heller ikke, men glimrende i farverne". Kunstneren her er malermester Syrak Hansen, Fåborg Efter kirkens overgang til selveje 1. juli 1919 skete der igen omfattende forandringer. Kirken fik en ny prædikestol, som dog igen er afløst af den oprindelige. Ligesom kirken omkring dette tidspunkt også fik sit første orgel, bekostet af sognets store mæcen Rasmus Nielsen, Slæbækgård. Overvejelserne med at få koret udsmykket tog sin begyndelse ved et menighedsmøde den 28. juli 1919. En indsamling i menigheden skaffede ca 7500 kr. og sidst i september 1921 var arbejdet tilendebragt. "Her har kunstneren skabt et på en gang alvorligt, enkelt og rigt indtryk. I midten lyser som en strålende blomst det lille, dybe, rundbuede vindue med grønne og røde farver. Over det og ved siden er Bebudelsen malet al fresco: En fin og kvindelig Maria knælende til venstre, en skøn engel til højre, foroven svæver duen. Skulle man sammenligne gruppen med noget i dansk kunst, måtte det blive Skovgaardernes religiøse billeder, hvilket jo for resten er ganske naturligt, da Johannes Kragh i sin tid har været beskæftiget ved dekorationen af Viborg Domkirke. Under frescobilledet har kunstneren anbragt et kalkstensrelief med lammet; et arbejde af smuk dekorativ virkning. Og foran det står så alteret, en vægtig plade på fire runde støtter, alvorligt og enkelt. Og det brogede vindue, frescomaleriet, kalkstensrelieffet, granitaltret .... er tilsammen af en blid og stærk helhedsvirkning". Træk af Kirkeby Kirkes historie.: Kirken ligner de hundreder af andre danske landsbykirker og regnes for en af de ældste kirker på Fyn. Tidligere lå selve landsbyen omkring Hørup Å og kirken et par hundrede m. nordligere. Her kom landevejen fra Svendborg og delte sig mod Odense i nord og mod Assens i vest. Kor og kirkeskib stammer sikkert fra omkring 1100 tallet. Våbenhus og tårn kom til o. år 1500. Tårnet blev nedtaget og genopbygget i 1890. Indtil 1895 lå der i det østlige dige en kirkelade. Denne blev brugt til opbevaring af korntiende fra egnens bønder til det senere blev solgt. 1919-26 gennemgik kirken en stor restaurering og der blev bygget et sakristi. 1989 blev der opført et graverkontor til kapellet. 2008 indvielse af et nyt menighedshus. Aktiviteterne havde hidtil været i Ollerup præstegård. 2011 gennemgik Kirkeby Kirke en omfattende indvendig istandsættelse, som omfattede kalkning vægge, nyt gulv under stolerækker, omforandring af stolerækker(forøgelse af sædedybde og ændring af ryglænets hældning), nye farver på stolerækker, orgel og prædikestol.