Håstrup Kirke

Håstrup Kirke

Håstrup kirke er som de fleste gamle kirker ikke opført som en helhed, men gennem tiden har slægter føjet hver deres del til bygningen.
Ældste del er de tre østlige hvælvingsfag, som er opført of rå marksten bunden med kalkmørtel. Oprindelig har denne ældste kirke stået med fladt bjælkeloft, og der har været indgange i nordog sydsiden. Den sydlige indgang var lidt mere vestlig end den nuværende og ses markeret i pudset ved indgangsdøren.
Denne type kirker opførtes i perioden 1000-1150. Omkring 1350 vinder teglsten frem som byggemateriale, og det bliver muligt at bygge hvælvinger. Sandsynligvis i begyndelsen of 1400-tallet er kirken blevet forlænget med et fag mod vest, og alle fire fag har fået krydshvælvinger; i det vestlige fag er hvælvingen bygget i forbandt med muren, i de tre andre fag hviler hvælvingerne på skjoldbuer bygget inden for de oprindelige mure.
Tårn og våbenhus er de yngste dele of kirken. Ved bygning of tårnet er skibets vestgavl indmuret som del of tårnet. De oprindelige kamtakker kan ses over ringerloftet ligesom vestgavlens blændinger. Det er dog kun på den sydlige del of gavlen, der har været blændinger. Når den nordlige del ingen blændinger har, kan det måske skyldes, at der på dette sted har været en klokkestabel. Tårnet er opført dels of kamp-, dels of teglsten. Våbenhuset er of munkesten til vindueshøjde, derover of små gule sten. Omkring 1450 må kirken regnes for færdigbygget.

Kirkens må1:
Skibet indvendig: 24,5 x 8,5-8,7 m
Skibet udvendig: 26,5 x 11 m
Skibet højde til gesims: 4,75 m
Skibet højde til gjordbuer: 5,5 m
Skibet højde til hvælving: 7 m
Skibet højde til rygning: 11 m
Tårnets grundflade: 8,8 x 7 m
Tårnets højde til gesims: 12 m
Tårnets højde til tinde: 18 m

Tårnets sydgavl bleu skalmuret 1948. Bemærk de tilmurede glamhuller, muren bar tydelig spor efter en tidligere skalmuring. Sydgavlen har sikkert oprindelig haft samme udformning som nordgavlen.
Klokken bærer årstallet 1806 og indskriften »Gud alene æren«. P. B. B. (Preben Bille Brahe). Kirken havde tidligere to klokker. Den nuværende klokke er en fornyelse eller omstøbning 1806. De tilmurede bjælkehuller tyder på en væsentlig ændring of tømmerkonstruktionen, der bærer årstallet 1806.
Ældre mennesker kunne fortælle, at tårntrappen var dækket of en træbygning. Den nuværende trappebygning er opført of munkesten, antagelig ved hovedreparationen 1883 og såtedes den yngste del of bygningen. At der tidligere har været indgang gennem tårnet er en mistolkning.
1 1854 blev kirken grundig restaureret. Våbenhuset blev forhøjet, og kirken fik nye jernvinduer. Den gamle kirkedør med indskrift i jernbogstaver blev udskiftet. Den er nu på Nationalmuseet. Plattysk indskrift: »hilp dissent dw dat iu ghot ghelle vnde vse leve vrovwe« (Hjælp til denne bygning, hvad gud og vor kære frue gengælde eder).


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Håstrup Kirke

Håstrup Kirke
 
Håstrup kirke er som de fleste gamle kirker ikke opført som en helhed, men gennem tiden har slægter føjet hver deres del til bygningen.
Ældste del er de tre østlige hvælvingsfag, som er opført of rå marksten bunden med kalkmørtel. Oprindelig har denne ældste kirke stået med fladt bjælkeloft, og der har været indgange i nordog sydsiden. Den sydlige indgang var lidt mere vestlig end den nuværende og ses markeret i pudset ved indgangsdøren.
Denne type kirker opførtes i perioden 1000-1150. Omkring 1350 vinder teglsten frem som byggemateriale, og det bliver muligt at bygge hvælvinger. Sandsynligvis i begyndelsen of 1400-tallet er kirken blevet forlænget med et fag mod vest, og alle fire fag har fået krydshvælvinger; i det vestlige fag er hvælvingen bygget i forbandt med muren, i de tre andre fag hviler hvælvingerne på skjoldbuer bygget inden for de oprindelige mure.
Tårn og våbenhus er de yngste dele of kirken. Ved bygning of tårnet er skibets vestgavl indmuret som del of tårnet. De oprindelige kamtakker kan ses over ringerloftet ligesom vestgavlens blændinger. Det er dog kun på den sydlige del of gavlen, der har været blændinger. Når den nordlige del ingen blændinger har, kan det måske skyldes, at der på dette sted har været en klokkestabel. Tårnet er opført dels of kamp-, dels of teglsten. Våbenhuset er of munkesten til vindueshøjde, derover of små gule sten. Omkring 1450 må kirken regnes for færdigbygget.

Kirkens må1:
Skibet indvendig: 24,5 x 8,5-8,7 m
Skibet udvendig: 26,5 x 11 m
Skibet højde til gesims: 4,75 m
Skibet højde til gjordbuer: 5,5 m
Skibet højde til hvælving: 7 m
Skibet højde til rygning: 11 m
Tårnets grundflade: 8,8 x 7 m
Tårnets højde til gesims: 12 m
Tårnets højde til tinde: 18 m

Tårnets sydgavl bleu skalmuret 1948. Bemærk de tilmurede glamhuller, muren bar tydelig spor efter en tidligere skalmuring. Sydgavlen har sikkert oprindelig haft samme udformning som nordgavlen.
Klokken bærer årstallet 1806 og indskriften »Gud alene æren«. P. B. B. (Preben Bille Brahe). Kirken havde tidligere to klokker. Den nuværende klokke er en fornyelse eller omstøbning 1806. De tilmurede bjælkehuller tyder på en væsentlig ændring of tømmerkonstruktionen, der bærer årstallet 1806.
Ældre mennesker kunne fortælle, at tårntrappen var dækket of en træbygning. Den nuværende trappebygning er opført of munkesten, antagelig ved hovedreparationen 1883 og såtedes den yngste del of bygningen. At der tidligere har været indgang gennem tårnet er en mistolkning.
1 1854 blev kirken grundig restaureret. Våbenhuset blev forhøjet, og kirken fik nye jernvinduer. Den gamle kirkedør med indskrift i jernbogstaver blev udskiftet. Den er nu på Nationalmuseet. Plattysk indskrift: »hilp dissent dw dat iu ghot ghelle vnde vse leve vrovwe« (Hjælp til denne bygning, hvad gud og vor kære frue gengælde eder).
 

qr code