Horne Kirke

Horne Kirke

Allerede når man kommer ad landevejen dukker Horne kirke op med sin mægtige bygningsmasse. Sammensat, tung og urokkelig, som Historien selv. Og kan man overhovedet forestille sig historien bygget i håndfaste sten, så er Horne kirke nok det nærmeste, man kan komme det. Og som historien har den det med at dukke op de mest uventede steder mellem bakkerne, når man bevæger sig omkring på sognets veje. Under et nyt lys, i en ny vinkel og forkortning, som man aldrig kan blive færdig med.

Horne kirke er Fyns eneste rundkirke. Den er bygget i kampesten og kalk, og som landets andre rundkirker er den bygget med et dobbelt formål: Dels at tjene til Guds ære og dels at tjene forsvarsformål. Det sidste kunne nok være nødvendigt. 1100tallet, hvor rundkirken blev bygget, var urolige tider. Forsvarsfunktionen er stadig synlig på murenes tykkelse (ca. 2 m.) og på de skydeskår, som er at se. Men Horne kirke er anderledes end alle andre kirker, for da man nåede længere hen i middelalderen brød man hul i rundkirkens vestlige og Østlige side og skabte de gotiske tilbygninger, man nu ser. Tårnet mod vest rejser sig op i 32,4 meters højde og har engang i renæssancen fået sine "vælske" gavle. I tårnet hænger kirkens to klokker fra henholdsvis 1556 og 1613. Ude mod Øst, over koret, er der rejst et messespir, som en gang har huset en klokke, der blev benyttet i forbindelse med den katolske messe. Dette spir og tårnets spir er begge tækkede med træspån .

Rundkirken er blytækket, medens resten af kirken på nær våbenhuset er tækket med tegl. Øjet slutter sin vandring, hvor kirkens kompakte masse toner ud i de tre spidser. Her er der anbragt tre vindfløje, hvor den ene har bogstaverne P. B. B. (Preben Bille Brahe). De vidner om den kraftfulde adelsslægt, som boede på godset Hvedholm, sognets herregård. Denne slægt har i høj grad sat sit præg på kirken, ikke mindst på dens inventarieordning.

Medlemmer af slægten er gravsat i kirkens krypt. I kirkegårdens nordvestlige hjørne ligger der et stort rødt hus i romersk stil; det er et mausoleum rejst i 1820erne for medlemmer af den samme slægt. I våbenhuset bemærkes præstetavlen, som rækker tilbage til 1472, altså fra før reformationen. Ligeledes ses det sortmalede træskilt, som kundgør: Sognestævne. Og det betød, at sognefogeden den dag, hvor skiltet var at se, efter gudstjenesten, stående på den firkantede sten øst for våbenhuset, bekendtgjorde hvad der måtte være af offentlige sager.

Præstegården ligger et stykke vest for kirken. Ved præstegården er bevaret et middelalderligt stenhus, som kaldes Klosteret. Det har så vidt vides tjent som beboelse for de munke der dyrkede den jord i Horne, som hørte under Odense Hospital.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Horne Kirke

Horne Kirke
 
Allerede når man kommer ad landevejen dukker Horne kirke op med sin mægtige bygningsmasse. Sammensat, tung og urokkelig, som Historien selv. Og kan man overhovedet forestille sig historien bygget i håndfaste sten, så er Horne kirke nok det nærmeste, man kan komme det. Og som historien har den det med at dukke op de mest uventede steder mellem bakkerne, når man bevæger sig omkring på sognets veje. Under et nyt lys, i en ny vinkel og forkortning, som man aldrig kan blive færdig med.

Horne kirke er Fyns eneste rundkirke. Den er bygget i kampesten og kalk, og som landets andre rundkirker er den bygget med et dobbelt formål: Dels at tjene til Guds ære og dels at tjene forsvarsformål. Det sidste kunne nok være nødvendigt. 1100tallet, hvor rundkirken blev bygget, var urolige tider. Forsvarsfunktionen er stadig synlig på murenes tykkelse (ca. 2 m.) og på de skydeskår, som er at se. Men Horne kirke er anderledes end alle andre kirker, for da man nåede længere hen i middelalderen brød man hul i rundkirkens vestlige og Østlige side og skabte de gotiske tilbygninger, man nu ser. Tårnet mod vest rejser sig op i 32,4 meters højde og har engang i renæssancen fået sine "vælske" gavle. I tårnet hænger kirkens to klokker fra henholdsvis 1556 og 1613. Ude mod Øst, over koret, er der rejst et messespir, som en gang har huset en klokke, der blev benyttet i forbindelse med den katolske messe. Dette spir og tårnets spir er begge tækkede med træspån .

Rundkirken er blytækket, medens resten af kirken på nær våbenhuset er tækket med tegl. Øjet slutter sin vandring, hvor kirkens kompakte masse toner ud i de tre spidser. Her er der anbragt tre vindfløje, hvor den ene har bogstaverne P. B. B. (Preben Bille Brahe). De vidner om den kraftfulde adelsslægt, som boede på godset Hvedholm, sognets herregård. Denne slægt har i høj grad sat sit præg på kirken, ikke mindst på dens inventarieordning.

Medlemmer af slægten er gravsat i kirkens krypt. I kirkegårdens nordvestlige hjørne ligger der et stort rødt hus i romersk stil; det er et mausoleum rejst i 1820erne for medlemmer af den samme slægt. I våbenhuset bemærkes præstetavlen, som rækker tilbage til 1472, altså fra før reformationen. Ligeledes ses det sortmalede træskilt, som kundgør: Sognestævne. Og det betød, at sognefogeden den dag, hvor skiltet var at se, efter gudstjenesten, stående på den firkantede sten øst for våbenhuset, bekendtgjorde hvad der måtte være af offentlige sager.

Præstegården ligger et stykke vest for kirken. Ved præstegården er bevaret et middelalderligt stenhus, som kaldes Klosteret. Det har så vidt vides tjent som beboelse for de munke der dyrkede den jord i Horne, som hørte under Odense Hospital.
 

qr code