Gudme Kirke

Gudme Kirke

Gudme:
Den ældste kendte form of bynavnet Gudme er Guthum (i Valde Gudernes hjemmars jordebog og i et diplom fra 1348). Senere forekommer Guthume og Guthme, indtil navnet i begyndelsen of det 16. århundrede får den form, vi kender i dag, nemlig Gudme.

Endelsen "um" betyder i mange andre stednavne hjem og således vel også her. Altså betyder Gudme faktisk: Gudernes hjem. Man kan derfor formode, at der i førkristen tid har ligget et kulturcenter i Gudme, hvor de hedenske guder er blevet dyrket ivrigt. De mange rige arkæologiske fund på markerne udenfor byen vidner også om, at Gudme generelt har haft en central position i oldtidens samfund.

Trækirke(r) i Gudme Opr. romansk stenkirke: ca. 1300

Gotiske ombygninger ca. 1400-1450

Gudme Kirkes Historie
Den anselige stenkirke, som vi ser i Gudme i dag, har sandsynligvis haft en eller flere forgængere of træ.
Det er vanskeligt at datere den nuværende kirke. Sammenligner man med andre kirker på Fyn, kommer man frem til det resultat, at Gudme Kirke sandsynligvis er fra ca. år 1300.

Af den oprindelige stenkirke i romansk stil er kun skibet bevaret i dag. Det er bygget of utilhugne kampesten. Vinduerne har været små, og de sad belt oppe ved taget. Loftet har været et fladt bjælkeloft. Koret har også været opført of utilhugne kampesten, men mindre end det, vi kender i dag.

Omkring år 1400 blev mange fynske kirker bygget om - blandt dem Gudme Kirke. Det line romanske kor bleu revet ned og bygget op i samme bredde som skibet. Materialet var dels kamp, dels tegl. Østgavlen blev bygget of teglsten; resten af koret of kampesten. Teglsten anvendtes også til indfatningen om de nye større vinduer, som alle blev fladbuede (senere ændret til spidse buer; kun et fladbuet vindue erbevaret i kirken). Indgangsdøren mod nord ("herskabsindgangen") blev ligeledes fladbuet. I dag kan man på ydermuren tydeligt se, hvor døren var placeret. Også de oprindelige vinduer træder klart frem, når man udefra ser på kirkens nordvæg. Murene byggedes endvidere højere, og loftet blev forsynet med hvælv til erstatning for det flade bjælkeloft. Hvælv og vægge blev prydet med kalkmalerier.

Udvendig blev kirken også præget af den gotiske byggestil. Korets østgavl blev forsynet med kamtakker, tandskifte og et blændet vindue.

Forsynes med tårn: ca. 1500. våbenhus tilføjet ca. 1600.

Tårnet blev bygget til kirken omkring år 1500 i sengotisk stil. Det har tidligere været meget højere, end det er nu, og det havde kamtakker i gotisk stil.

Et våbenhus blev bygget på sydsiden of skibet i 1603. Gavlen blev bygget med kamtakker, som er bevaret i dag. Fra 1603 og op til 1877 har der været indgang til kirkerummet via våbenhuset. I dag bruges våbenhuset til ligkapel. I begyndelsen of 1800-tallet var tårnet i en så elendig forfatning, at man besluttede at rive det øverste, mest brøstfældige ned og forsyne tårnet med fladt pyramidetag. Dermed forsvandt også de gotiske trappegavle. Ombygningen fandt sted 1836 ifølge årstallet på tårnets vejrhane. Tårnet gøres laveres og forsynes med pyramidetag, beg. of 1800-taller.

Hvordan har kirken set ud forhen?
Fra biskop Madsens visitatsbog ved vi lidt mere om kirken, end man kan læse ud of skiftende tiders om- og tilbygninger of kirken.
Biskop Madsen skriver i 1589 om Gudme Kirke:
visitatsbog om "Kirken tornet, tagt med Holsten alt oc affset. Et Storkrede paa Gudme kirke øster Ende. Wabenhusz ingen; de gaar ind aff wester Ende y Tor i 1589 net; der ligger Præstens Halm ved den ene Side oc er nogre løse Fjele; ingen Huelling. 1 Dør paa Norderside neden for Choret. 5 Huellinger.
Alteret: den korsfæstede som i Gudberg. 1 Træ på Alteret at sette Lius paa. Prædikestolen offuer for Choret (Traller for Choret); er en neder i Kerken, Skarn, Herr. Henrik Clager, den anden er hannem for Høj for hans Hoffuid. Fonten i Choret."

Tårnet blev senere ændret. Messeklokkespir og storkerede er nu borte.

Kirkens Efter svenskekrigene var mange kirker i miserabel stand. I en ind tilstand 1664 beretning af 1664 til biskop Niels Bang meddeles der om Gudme Kirke, at den største klokke var sprukken og ubrugelig, tårnet for faldent, klokkeværkets tømmer meget medtaget, kirkens tag manglede sten og kalk, det regnede gennem hvælvingerne, våbenhuset forfaldent og kirkedøren itu, kirkegårdsmuren manglede sten kalk, kirkeporten itu og ubrugelig, vinflasken bone. Ja, kirken var åbenbart temmelig misligholdt og forfalden.

Hvordan ser kirken ud i dag?
Gudme Kirke fremtræder i dag som en stor, rigt udstyret landsby kirke. Det, der især karakteriserer Gudme Kirke, er imidlertid de mange særpræ ede kalkmalerier, som sidst bleu restaureret i årene 1980-82.~rstallet 1488, der er maletover korbuen, angiver kalkmaleriernes alder. Fra reformationstiden og frem til 1877 har de gamle kalkmalerier været overkalkede. Ved en tilfældig afstødning af hvidtekalken viste der sig en indskrift over indgangsdøren fra tårnet, og man gik sp i gang med at banke al hvidtekalken af. Kalkmalerierne har allerede på det tidspunkt været bedst bevarede på hvælvingerne, i skibets vest- og østende samt på korets vestvæg, og i dag er ethvert spor af kalkmalerier på væggene i skibet fjernet (bortset fra indvielseskorsene og paneldekorationerne). I korhvælvingen er malet blomster- frugtopsatse. På vestvæggen i koret ses endvidere et korsegangssceneri : Kristus bærende på sit kors; i baggrunden tårne og mure, der må forestille Jerusalem. Skibets hvælvinger er dekorerede med rosetter, flettede kors, sole, bomærker og initialer, ledsaget af rankeslyng og siksakbånd. I den tredie hvælving fra øst finder man et par træsko, som har givet maleren navnet træskomalerem. Tilsvarende træsko kendes fra andre af egnens kirker. Korbuen og hvælvingen mod øst er bl.a. udsmykket med en enhjørning, et "AVE MARIA", et kors omslynget af træ med rødder, et lille tårn, en ridder med fjerbaret og skæg, mærker og bogstaver og også her sole og flere kors. På skibets vestvæg er der et stort maleri. Vi ser en borg med omgivende mure og vindebro. Midt i denne borg har vi den skæggede borgherre med sin frue ved sin side. På den modsatte side af den spidse dørbue en drage, der med rejst kam hæver sit gabende svælg imod borgen. Dragen symboliserer ondskaben, der truer mennesker. Men kirkens hellige fred er lyst over borgen: "Pax huic domui et omnibus bitantibus (egl. habitantibus) in ea", som direkte oversat betyder, at der er fred over dette hus og alle dem, som bor i det.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Gudme Kirke

Gudme Kirke
 
Gudme:
Den ældste kendte form of bynavnet Gudme er Guthum (i Valde Gudernes hjemmars jordebog og i et diplom fra 1348). Senere forekommer Guthume og Guthme, indtil navnet i begyndelsen of det 16. århundrede får den form, vi kender i dag, nemlig Gudme.

Endelsen "um" betyder i mange andre stednavne hjem og således vel også her. Altså betyder Gudme faktisk: Gudernes hjem. Man kan derfor formode, at der i førkristen tid har ligget et kulturcenter i Gudme, hvor de hedenske guder er blevet dyrket ivrigt. De mange rige arkæologiske fund på markerne udenfor byen vidner også om, at Gudme generelt har haft en central position i oldtidens samfund.

Trækirke(r) i Gudme Opr. romansk stenkirke: ca. 1300

Gotiske ombygninger ca. 1400-1450

Gudme Kirkes Historie
Den anselige stenkirke, som vi ser i Gudme i dag, har sandsynligvis haft en eller flere forgængere of træ.
Det er vanskeligt at datere den nuværende kirke. Sammenligner man med andre kirker på Fyn, kommer man frem til det resultat, at Gudme Kirke sandsynligvis er fra ca. år 1300.

Af den oprindelige stenkirke i romansk stil er kun skibet bevaret i dag. Det er bygget of utilhugne kampesten. Vinduerne har været små, og de sad belt oppe ved taget. Loftet har været et fladt bjælkeloft. Koret har også været opført of utilhugne kampesten, men mindre end det, vi kender i dag.

Omkring år 1400 blev mange fynske kirker bygget om - blandt dem Gudme Kirke. Det line romanske kor bleu revet ned og bygget op i samme bredde som skibet. Materialet var dels kamp, dels tegl. Østgavlen blev bygget of teglsten; resten af koret of kampesten. Teglsten anvendtes også til indfatningen om de nye større vinduer, som alle blev fladbuede (senere ændret til spidse buer; kun et fladbuet vindue erbevaret i kirken). Indgangsdøren mod nord ("herskabsindgangen") blev ligeledes fladbuet. I dag kan man på ydermuren tydeligt se, hvor døren var placeret. Også de oprindelige vinduer træder klart frem, når man udefra ser på kirkens nordvæg. Murene byggedes endvidere højere, og loftet blev forsynet med hvælv til erstatning for det flade bjælkeloft. Hvælv og vægge blev prydet med kalkmalerier.

Udvendig blev kirken også præget af den gotiske byggestil. Korets østgavl blev forsynet med kamtakker, tandskifte og et blændet vindue.

Forsynes med tårn: ca. 1500. våbenhus tilføjet ca. 1600.

Tårnet blev bygget til kirken omkring år 1500 i sengotisk stil. Det har tidligere været meget højere, end det er nu, og det havde kamtakker i gotisk stil.

Et våbenhus blev bygget på sydsiden of skibet i 1603. Gavlen blev bygget med kamtakker, som er bevaret i dag. Fra 1603 og op til 1877 har der været indgang til kirkerummet via våbenhuset. I dag bruges våbenhuset til ligkapel. I begyndelsen of 1800-tallet var tårnet i en så elendig forfatning, at man besluttede at rive det øverste, mest brøstfældige ned og forsyne tårnet med fladt pyramidetag. Dermed forsvandt også de gotiske trappegavle. Ombygningen fandt sted 1836 ifølge årstallet på tårnets vejrhane. Tårnet gøres laveres og forsynes med pyramidetag, beg. of 1800-taller.

Hvordan har kirken set ud forhen?
Fra biskop Madsens visitatsbog ved vi lidt mere om kirken, end man kan læse ud of skiftende tiders om- og tilbygninger of kirken.
Biskop Madsen skriver i 1589 om Gudme Kirke:
visitatsbog om "Kirken tornet, tagt med Holsten alt oc affset. Et Storkrede paa Gudme kirke øster Ende. Wabenhusz ingen; de gaar ind aff wester Ende y Tor i 1589 net; der ligger Præstens Halm ved den ene Side oc er nogre løse Fjele; ingen Huelling. 1 Dør paa Norderside neden for Choret. 5 Huellinger.
Alteret: den korsfæstede som i Gudberg. 1 Træ på Alteret at sette Lius paa. Prædikestolen offuer for Choret (Traller for Choret); er en neder i Kerken, Skarn, Herr. Henrik Clager, den anden er hannem for Høj for hans Hoffuid. Fonten i Choret."

Tårnet blev senere ændret. Messeklokkespir og storkerede er nu borte.

Kirkens Efter svenskekrigene var mange kirker i miserabel stand. I en ind tilstand 1664 beretning af 1664 til biskop Niels Bang meddeles der om Gudme Kirke, at den største klokke var sprukken og ubrugelig, tårnet for faldent, klokkeværkets tømmer meget medtaget, kirkens tag manglede sten og kalk, det regnede gennem hvælvingerne, våbenhuset forfaldent og kirkedøren itu, kirkegårdsmuren manglede sten kalk, kirkeporten itu og ubrugelig, vinflasken bone. Ja, kirken var åbenbart temmelig misligholdt og forfalden.

Hvordan ser kirken ud i dag?
Gudme Kirke fremtræder i dag som en stor, rigt udstyret landsby kirke. Det, der især karakteriserer Gudme Kirke, er imidlertid de mange særpræ ede kalkmalerier, som sidst bleu restaureret i årene 1980-82.~rstallet 1488, der er maletover korbuen, angiver kalkmaleriernes alder. Fra reformationstiden og frem til 1877 har de gamle kalkmalerier været overkalkede. Ved en tilfældig afstødning af hvidtekalken viste der sig en indskrift over indgangsdøren fra tårnet, og man gik sp i gang med at banke al hvidtekalken af. Kalkmalerierne har allerede på det tidspunkt været bedst bevarede på hvælvingerne, i skibets vest- og østende samt på korets vestvæg, og i dag er ethvert spor af kalkmalerier på væggene i skibet fjernet (bortset fra indvielseskorsene og paneldekorationerne). I korhvælvingen er malet blomster- frugtopsatse. På vestvæggen i koret ses endvidere et korsegangssceneri : Kristus bærende på sit kors; i baggrunden tårne og mure, der må forestille Jerusalem. Skibets hvælvinger er dekorerede med rosetter, flettede kors, sole, bomærker og initialer, ledsaget af rankeslyng og siksakbånd. I den tredie hvælving fra øst finder man et par træsko, som har givet maleren navnet træskomalerem. Tilsvarende træsko kendes fra andre af egnens kirker. Korbuen og hvælvingen mod øst er bl.a. udsmykket med en enhjørning, et "AVE MARIA", et kors omslynget af træ med rødder, et lille tårn, en ridder med fjerbaret og skæg, mærker og bogstaver og også her sole og flere kors. På skibets vestvæg er der et stort maleri. Vi ser en borg med omgivende mure og vindebro. Midt i denne borg har vi den skæggede borgherre med sin frue ved sin side. På den modsatte side af den spidse dørbue en drage, der med rejst kam hæver sit gabende svælg imod borgen. Dragen symboliserer ondskaben, der truer mennesker. Men kirkens hellige fred er lyst over borgen: "Pax huic domui et omnibus bitantibus (egl. habitantibus) in ea", som direkte oversat betyder, at der er fred over dette hus og alle dem, som bor i det.
 

qr code