Bjerreby Kirke

Alteret

Alteret

Når man træder ind i kirkerummet, ser man den imponerende, trefløjede højaltertavle, som efter sin restaurering i 1951 stråler næsten lige så smukt, som da den blev udført i Lübeck i sidste halvdel af 15. århundrede. Dens store midterfelt fremstiller korsfæstelsen, mens sidefløjene viser andre scener fra påskens begivenheder.

Tavlen kan læses som en tegneserie, begyndende i øverste venstre felt. Der ser man Kristus blive vist frem for jødefolket af Pilatus. Han holder Kristi purpurkåbe til side, så man kan se Frelserens mishandlede krop. Romerske krigere, klædt som senmiddelalderens landsknægte, fylder billedet ud. Nedenunder ser man Kristus segnende under korset, mens han går ad smertens vej, via dolorosa. Simon af Kyrene støtter korset.

Midterfeltet samler sig om den døde Kristus på korset. Hans hoved hænger, han er stukket i siden med et spyd, og hans farve er ligbleg. Ved korsets fod ses en lille figur i præstedragt. Han opsamler blodet fra Jesu sår i en alterkalk og peger dermed på forbindelsen mellem korsfæstelsen og den nadver, som menigheden fejrer under billedet. De øvrige personer på billedet er på traditionel vis samlet i to tydeligt skilte grupper: De gode på Jesu højre side under den angrende røver, de onde på hans venstre side under den forhærdede røver. Blandt figurerne på Jesu højre side (tilskuerens venstre) dominerer Jesu moder, som afmægtig synker sammen, støttet af apostlen Johannes og Maria Magdalene. På den anden side ses bl.a. manden med eddikespanden.

Højre sidefløj begynder foroven med Jesu gravlæggelse i nærværelse af Maria Magdalene og de øvrige sørgende kvinder. Sidste felt viser opstandelsen, hvor Kristus med vælde og livets friske farver står op af graven, mens de romerske gravvagter besvimer, og tre kvinder nærmer sig i baggrunden med deres salvekrukker.

Over tavlen ses en gesims med en fint udskåret latinsk indskrift: Salve crux digna, super omnia ligna benigna, tu me consigna, morar ne (Hil dig værdige kors, over alle træer velsignet, tegn du mig, at jeg ikke skal dø.) Der har på gesimsen været en fremspringende baldakin, men den er gået tabt lige som de udskårne, forgyldte bueornamenter, der oprindelig var anbragt over de enkelte billedfelter for at give dem dybde. De manglende bueornamenter blev ved restaureringen erstattet af enkle, ubemalede buer, som giver den ønskede dybdevirkning uden at være en dårlig efterligning af gammelt.

Også altertavlens oprindelige fodstykke, predellaen, med billeder af fire kirkefædre fra oldtiden, er nu borte. Til gengæld er der bag på de to bevægelige sidefløje smukke rester af malerier , der fremstiller Jomfru Maria med barnet og Marias moder, den hellige Anna. Disse billeder ses, når tavlen langfredag lukkes, som den i middelalderen blev det i hele fastetiden.

Altertavlen har bevaret en stor del af sin oprindelige staffering med guld og farver. I forrige århundrede forsøgte man med overmaling at "forbedre" den, men det virkede modsat. Først i nyere tid blev tavlen ført så nær tilbage til det originale, som det er muligt. Nationalmuseet lod ved kirkemaler Einar V. Jensen den gamle staffering afdække og fastlægge. De bare steder blev udfyldt med farver og guld på en sådan måde, at man kan se, hvad der er nyt. Farvelaget er her tyndere. Restaureringen afsluttedes i 1951.

De to malmstager på alteret er middelalderlige. Desuden findes en syvarmet lysestage fra vor tid.

Alterkalken har på foden indgraveret en indskrift, der minder om reformationstidens polemik: Jeg skal bruges efter Christi Skick och ey efter Pavfvens vrange digt 1634. Under foden findes indgraveret initialerne HHPS og NMS, som formodes at henvise til den daværende sognepræst Hr. Hans Pedersen Sandager og hustru. Den tilhørende disk er uden indskrift. Oblatæsken blev givet i 1794 af kammerherreinde L.M.C. Juel født Rumohr på Valdemars Slot. Den er fremstillet af Søren Christian Bonde i Svendborg.


Til oversigt Tilbage til kirken Print
Bjerreby Kirke

Alteret

Alteret
 
Når man træder ind i kirkerummet, ser man den imponerende, trefløjede højaltertavle, som efter sin restaurering i 1951 stråler næsten lige så smukt, som da den blev udført i Lübeck i sidste halvdel af 15. århundrede. Dens store midterfelt fremstiller korsfæstelsen, mens sidefløjene viser andre scener fra påskens begivenheder.

Tavlen kan læses som en tegneserie, begyndende i øverste venstre felt. Der ser man Kristus blive vist frem for jødefolket af Pilatus. Han holder Kristi purpurkåbe til side, så man kan se Frelserens mishandlede krop. Romerske krigere, klædt som senmiddelalderens landsknægte, fylder billedet ud. Nedenunder ser man Kristus segnende under korset, mens han går ad smertens vej, via dolorosa. Simon af Kyrene støtter korset.

Midterfeltet samler sig om den døde Kristus på korset. Hans hoved hænger, han er stukket i siden med et spyd, og hans farve er ligbleg. Ved korsets fod ses en lille figur i præstedragt. Han opsamler blodet fra Jesu sår i en alterkalk og peger dermed på forbindelsen mellem korsfæstelsen og den nadver, som menigheden fejrer under billedet. De øvrige personer på billedet er på traditionel vis samlet i to tydeligt skilte grupper: De gode på Jesu højre side under den angrende røver, de onde på hans venstre side under den forhærdede røver. Blandt figurerne på Jesu højre side (tilskuerens venstre) dominerer Jesu moder, som afmægtig synker sammen, støttet af apostlen Johannes og Maria Magdalene. På den anden side ses bl.a. manden med eddikespanden.

Højre sidefløj begynder foroven med Jesu gravlæggelse i nærværelse af Maria Magdalene og de øvrige sørgende kvinder. Sidste felt viser opstandelsen, hvor Kristus med vælde og livets friske farver står op af graven, mens de romerske gravvagter besvimer, og tre kvinder nærmer sig i baggrunden med deres salvekrukker.

Over tavlen ses en gesims med en fint udskåret latinsk indskrift: Salve crux digna, super omnia ligna benigna, tu me consigna, morar ne (Hil dig værdige kors, over alle træer velsignet, tegn du mig, at jeg ikke skal dø.) Der har på gesimsen været en fremspringende baldakin, men den er gået tabt lige som de udskårne, forgyldte bueornamenter, der oprindelig var anbragt over de enkelte billedfelter for at give dem dybde. De manglende bueornamenter blev ved restaureringen erstattet af enkle, ubemalede buer, som giver den ønskede dybdevirkning uden at være en dårlig efterligning af gammelt.

Også altertavlens oprindelige fodstykke, predellaen, med billeder af fire kirkefædre fra oldtiden, er nu borte. Til gengæld er der bag på de to bevægelige sidefløje smukke rester af malerier , der fremstiller Jomfru Maria med barnet og Marias moder, den hellige Anna. Disse billeder ses, når tavlen langfredag lukkes, som den i middelalderen blev det i hele fastetiden.

Altertavlen har bevaret en stor del af sin oprindelige staffering med guld og farver. I forrige århundrede forsøgte man med overmaling at "forbedre" den, men det virkede modsat. Først i nyere tid blev tavlen ført så nær tilbage til det originale, som det er muligt. Nationalmuseet lod ved kirkemaler Einar V. Jensen den gamle staffering afdække og fastlægge. De bare steder blev udfyldt med farver og guld på en sådan måde, at man kan se, hvad der er nyt. Farvelaget er her tyndere. Restaureringen afsluttedes i 1951.

De to malmstager på alteret er middelalderlige. Desuden findes en syvarmet lysestage fra vor tid.

Alterkalken har på foden indgraveret en indskrift, der minder om reformationstidens polemik: Jeg skal bruges efter Christi Skick och ey efter Pavfvens vrange digt 1634. Under foden findes indgraveret initialerne HHPS og NMS, som formodes at henvise til den daværende sognepræst Hr. Hans Pedersen Sandager og hustru. Den tilhørende disk er uden indskrift. Oblatæsken blev givet i 1794 af kammerherreinde L.M.C. Juel født Rumohr på Valdemars Slot. Den er fremstillet af Søren Christian Bonde i Svendborg.
 

qr code